54-årige Brigitte Nielsen har født sit femte barn

Brigitte Nielsen og manden, den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi.

Brigitte Nielsen og manden, den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi.

Foto: All Over Press

54-årige Brigitte Nielsen kan nu kalde sig mor til fem. 

Fredag kom hende og mandens, den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi, første fælles barn til verden. Det oplyser parret i en pressemeddelelse, som amerikanske People bringer. 

Af pressemeddelelsen fremgår det også, at parret er blevet forældre til en pige, som de har valgt at kalde Frida.

Babyens fødselsvægt var 2,3 kg, og hun kom til verden i Los Angeles. 

- Vi er lykkelige over at kunne byde velkommen til vores smukke datter. Det har været en lang vej, men det har været det hele værd, udtaler parret i pressemeddelelsen. 

I slutningen af maj delte Brigitte Stallone et billede af sin højgravide mave, hvor hun antydede, at der var en familieforøgelse på vej. 

Billedet vakte lige dele vantro og lykønskningerne fra den danske stjernes mange følgere. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Men den var altså god nok, og nu kan den 54-årige skuespiller, TV-vært og tidligere model se frem til babygråd, bleskift og natteroderi. 

Nielsen har fire sønner - en fra ægteskabet med Kasper Winding, en fra forholdet til NFL-spilleren Mark Gastineau og to fra ægteskabet med Raoul Meyer.

Efter ægteskabet med Sylvester Stallone og inden Raoul Meyer var hun gift med Sebastian Copeland fra 1990-1992, og hun er i dag gift med den 39-årige italienske TV-producent Mattia Dessi, som er hendes femte ægtemand. De blev gift i 2006.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close