Hollywood23. september 2019

Det vidste du ikke om Brad Pitt: Journalist, smykkedesigner og forbudt i Kina

"Ad Astra"-stjernen kan lige nu nydes på det store lærred. SE og HØR har samlet en række sjove facts om Brad Pitt, som du måske ikke kendte til.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brad_pitt_1_0.jpg
 (Foto: Nordisk Film)

Fra journalist til skuespiller

William Bradley Pitt, bedre kendt som Brad Pitt blev født 18. december 1963 i Shawnee i Oklahoma. Inden Hollywood fik øjnene op for hjerteknuseren, uddannede han sig til journalist – næsten. To uger før eksamen pakkede han bilen og vendte snuden mod filmbyen.

Nu er han igen at se på det store lærred – denne gang i science fiction-thrilleren "Ad Astra".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ad_astra.jpg
 (Foto: Nordisk Film)

I "Ad Astra" optræder Brad Pitt i hovedrollen som astronauten Roy McBride, der sendes på en tophemmelig rummisson for at finde frem til sandheden om sin far. (Foto: Nordisk Film)

Flyttemand, strip og kyllingkostume

Havde Brad taget de sidste to uger med på journaliststudiet, kunne han have forsørget sig selv med pen og papir. I stedet ernærede "Ad Astra"-stjernen sig som flyttemand, kørte strippere rundt i limousine og kaprede kunder til den mexicanske restaurantkæde El Pollo Loco iført et kyllingekostume.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/elpolloloco_facebook_a.jpg
 (Foto: Facebook/El Pollo Loco)

Sådan så kyllingekostumet, som Brad Pitt iførte sig, ud. (Foto: Facebook/El Pollo Loco)

Stjal rolle fra Clooney

Selv om han kun spillede en lille rolle, som den sexede forbryder JD, i succesfilmen "Thelma & Louise", fik omverdenen for alvor øjnene op for den flotte skuespiller.

En anden sexet fyr, George Clooney, havde også været til flere auditions på selvsamme rolle, før casteren valgte den dengang relativt ukendte Brad Pitt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Brad Pitt snuppede rollen som JD for næsen af George Clooney. Hvad udseende angår, giver de to da også hinanden kamp til stregen. (Foto: MEGA)

I 2011 jokede Clooney med, at han stadig ikke kunne få sig selv til at se filmen, fordi han stadig var oprevet over at være blevet vraget til fordel for Brad.

Nicole? Nej tak!

I 2005 scorede Brad sin tidligere hustru Angelina Jolie, da de spillede over for hinanden i spionfilmen "Mr. & Mrs. Smith".

Faktisk skulle han have spillet over for Nicole Kidman, men skuespillerhugget endte med at takke nej til rollen, fordi kemien mellem ham og den rødhårede australier manglede. Da han hørte, at Kidman blev skiftet ud med sexbomben Jolie, ville han alligevel gerne være med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_8.jpg
 (Foto: MEGA)

Filmsamarbejdet blev også begyndelsen på forholdet mellem Angelina og Brad, ofte refereret til som Brangelina. Powerparret gik fra hinanden i 2016. (Foto: MEGA)

Ring i retten

Alle ville være som Brad Pitt og Jennifer Aniston i starten af 00'erne. De var powerparret over dem alle. Og det var Damiani International, som kreerede vielsesringen til Aniston, klar over.

Smykkefirmaet fremstillede og solgte derfor kopier af vielsesringen efterfølgende, selv om det i følge Brad var hans eget design, som skulle være eksklusivt.

Parret hev derfor smykkedesigneren i retten, men sagen endte med et forlig, hvor Brad gik med til at designe en smykkekollektion, mens Jennifer skulle medvirke i en række reklamer uden for USA.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_4.jpg
 (Foto: MEGA)

Siden skilsmissen fra Angelina Jolie har medier over hele verden spekuleret i, om det kunne resultere i en genforening mellem disse to skønheder. Indtil videre er der dog intet, der tyder på det. (Foto: MEGA)

Den mest sexede

I 1994 og igen i 2000 blev Pitt udnævnt som verdens mest sexede nulevende mand af People Magazine. Dengang var det aldrig før sket, at den samme mand havde fået tildelt titlen hele to gange.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_2_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Langt hår klæder i den grad også i dag 55-årige Pitt. (Foto: MEGA)

Basket bummert

Evnerne på basketball-banen rakte ikke til en plads på skolens hold, så lille Brad måtte tænke kreativt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_3.jpg
 (Foto: MEGA)

En ung og veltrænet Brad Pitt ... (Foto: MEGA)

Han samlede derfor sit eget uofficielle hold, som han kaldte The Cherokee Rejects (vragede Cherokees, red.) og meldte sin far som træner.

UVELKOMMEN I KINA

Efter sin rolle i "Syv år i Tibet" fik Pitt indrejseforbud i Kina. Hans rolle var for kontroversiel for kineserne, som stadig har et anstrengt forhold til Tibet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_7.jpg
 (Foto: MEGA)

Brad Pitt i rollen som bjergbestigeren Heinrich Harrer i "Syv år i Tibet" fra 1997. (Foto: MEGA)

Skarpskytte som 8-årig

– Jeg fik min bedstefars haglgevær, da jeg gik i børnehave, har Brad tidligere fortalt.

Skuespilleren har dermed ejet et skydevåben, siden han var seks år, og affyrede sit første skud, da han var otte. Brad forklarede samtidig, at det er et almindeligt overgangsritual at arve sine forfædres pistoler, hvor han kommer fra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_6.jpg
 (Foto: MEGA)

Her ses han i filmen "En fjende iblandt os" ditto fra 1997. (Foto: MEGA)

Sponsoreret indhold