Hollywood27. januar 2018

Caitlyn sviner Kim og Kourtney: Det er dårlig smag

Caitlyn Jenner mener ikke, det er passende, at Kim og Kourtney Kardashians deler så mange sexede selfies
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-kourtney-caitlyn.jpg
 Foto: All Over Press

Kim Kardashian, 37, og Kourtney Kardashian, 38, har aldrig været blege for at dele sexede selfies på deres sociale medier, og bare den seneste uges tid er der blevet vist ekstra meget hud på de to reality-søstres Instagram-profiler.

Artiklen fortsætter under billederne.

Men de mange vovede billeder er faldet Kardashian-søstrenes tidligere stedfar for brystet. Caitlyn Jenner, 68, der tidligere var manden Bruce Jenner, mener, at det er dybt upassende, at de to realitystjerner viser sig så meget frem på Instagram.

- Caitlyn føler, at Kim og Kourtneys seneste selfies ikke kun er dårlig smag, men også utrolig dårlig timing. Lige når #MeToo-bølgen er på sit højeste, så er det hverken cool eller et godt tidspunkt at vise sine halvnøgne kroppe frem online. Caitlyn føler, at Kim og Kourtney sender et forkert budskab til deres millioner af følgere, at det er okay at gøre kvinder til objekter. Caitlyn har i flere år prøvet at få alle pigerne til at dække sig mere til, men de lytter aldrig til hende. Nu er Caitlyn bekymret for, at søstrenes upassende posts er et dårligt forbillede for deres unge børn, afslører en kilde til HollywoodLife.

Kourtney Kardashian har tre børn: Mason på otte, Penelope på fem og Reign på tre, mens Kim Kardashian også netop er blevet mor til tre: North på fire, Saint på to og Chicago, der kom til verden den 15. januar 2018. Og det er især hensynet til børnene, der gør, at Caitlyn Jenner lufter sine bekymringer.

- Caitlyn ønsker, at både Kim og Kourtney ville opføre sig med mere stil og elegance. De er mødre, og Caitlyn føler, at de skulle opføre sig mere ansvarligt og konservativt. Med så mange følgere ved Caitlyn, at både Kourtney og Kim er smarte forretningskvinder, der kan byde på så meget mere. Caitlyn vil have, at pigerne bruger deres stemme til at løfte unge kvinder og opmuntre dem til at lade dem vide, at de kan være mere end sexsymboler, tilføjer HollywoodLifes kilde.

Caitlyn Jenners svinere til sine tidligere steddøtre er blot det seneste kapitel i striden mellem Caitlyn Jenner og Kris Jenner og Kardashian-søstrene.

I april sidste år fortalte den tidligere OL-stjerne, at han ikke længere har kontakt til sin ekskone og hendes døtre.

Kris Jenner og Caitlyn Jenner gik officielt fra hinanden tilbage i 2014, da de søgte om skilsmisse.

Siden har Caitlyn haft mindre og mindre kontakt med børnene, og det er hun ked af. Det fortalte hun i et interview tilbage i april på amerikansk TV.

- Nogle af mine børn er jeg stadig meget tætte med. Andre er mere distancerede. Og jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg ikke kan undgå at tænke, om det mon har med mit kønsskifte at gøre. Eller er det fordi, de har så travlt med deres eget liv, at de ikke har tid til at ringe, spurgte Caitlyn i interviewet med Diane Sawyer.

Caitlyn fortalte også, at når hun endelig var i kontakt med Kardashian-klanen, så var det hende selv, der tog kontakt.

- Ingen ringer særligt meget. Det er mest mig, der tager kontakt. Selvfølgelig ringer Jenner-delen mere, men de har alle deres eget liv, fortalte den 68-årige realitystjerne.

Det skulle angiveligt være Caitlyns kommende selvbiografi, der har gjort, at forholdet mellem Caitlyn og resten af familien er forværret.

Specielt Kris Jenner er ikke glad for bogen.

- Jeg har læst den, og det eneste søde, hun har at sige, er, at jeg var god socialt ved en fest på et tidspunkt. Intet giver mening. Alt hun skriver om mig er opdigtet. Hvorfor skal alting være: "Kris er sådan en bitch og et røvhul", sagde Kris Jenner i det afsnit af "Keeping up with the Kardashians".

Caitlyn Jenner har børnene Kendall og Kylie sammen med Kris Jenner, ligesom hun har været med til at opdrage Kris' fire børn, Kim, Khloé, Kourtney og Rob.

Fra Caitlyns to tidligere ægteskaber har hun børnene Brody, Burt, Cassandra og Brandon.

Sponsoreret indhold