Hollywood31. oktober 2018

Se billedet: Bieber har klippet alt håret af

Justins lange lokker er fortid. Nu er han helt karseklippet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/justin_bieber_6.jpg
 (Foto: MEGA)

Havde du forelsket dig i Justin Biebers lange og pjuskede hår, så kan du godt kyle den forelskelse ud af vinduet.

Bieber har nemlig barberet alt håret af i nat. Han er nu helt karseklippet.

Resultatet viser han frem på Instagram.

Her har den unge popstjerne lagt et billede på sin story, hvor han viser sin nye frisure frem, og det er bestemt noget andet end det, som vi har været vant til at se ham med den seneste tid.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/rs_576x1024-181030184152-justin-bieber-shaved-head.jpg
 Foto: Instagram/Justin Bieber

Sådan ser Bieber ud med sit nye hår. (Foto: Instagram/Justin Bieber)

Justin har de seneste måneder haft en mere pjusket og tilbagelænet tilgang til sit udseende.

Hans lange og ofte fedtede hår har som regel gemt under kasketter og svedbånd.

Samtidig har han yndet at have et lille overskæg, noget som hans ægtefælle, Hailey Baldwin, har udtrykt, at hun bestemt ikke er særligt glad for.

Artiklen fortsætter efter billedet

I juli blev Justin Bieber, 24, forlovet med Hailey Baldwin, 21, og i midten af september blev parret set på rådhuset i New York, hvor amerikanske medier ikke kunne blive helt enige om, hvorvidt de to unge stjerner var blevet viet eller ej.

Ugebladet People hævdede, at de to unge stjerner giftede sig på rådhuset i New York City, mens amerikanske TMZ til at starte med fastholdt, at de endnu ikke havde givet hinanden deres "I do".

Det gjorde ikke forvirringen mindre, at Hailey Baldwin selv skrev på Twitter, at hun ikke var blevet gift - et tweet hun dog senere hen slettede.

De seneste par uger har pilen dog peget mere og mere på, at Bieber og Baldwin ER blevet gift.

Amerikanske TMZ trak i land og bekræftede, at det unge par var blevet viet på rådhuset i New York City den 13. september, og dagen efter præsenterede Justin Bieber Hailey Baldwin som "sin hustru".

Sponsoreret indhold