Hollywood9. januar 2018

Afslører Kylie babynyheden i weekenden?

Kylie Jenner er den eneste af de tre Kardashian-søstre, der i øjeblikket venter barn, der endnu ikke har bekræftet graviditeten. Nu mener flere, at det kommer til at ske i weekendens afsnit af "Keeping up with the Kardashians"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.22452055.jpg
 Foto: All Over Press

Kylie Jenner har stadig ikke bekræftet sin graviditet, og det selvom rygterne om, at hun skulle være gravid startede allerede tilbage i september.

Samtidig har den unge realitystjerne holdt så lav profil, at hun nærmest er forsvundet fra jordens overflade de seneste måneder.

For eksempel udeblev hun fra Kardashian-familiens årlige julekort, der ellers har været en fast tradition hele hendes liv.

Nu er fans over hele verden dog sikre på, at Kylies afsløring af de gode babynyheder kommer i weekenden.

"Keeping up with the Kardashians", realityshowet, der har sat familiens navn på hele verdens læber, har nemlig annonceret, at weekendens afsnit af programmet kommer til at have kæmpe nyheder.

Men ikke nok med det. Programmet bliver også udviddet, så det udover den normale sendetid om søndagen også bliver vist mandag aften.

- Når det kommer til at lave afsløringer, så har familien så store nyheder, at vi har brug for både søndag og mandag til at komme med dem, fortæller en speaker i traileren til programmet.

En af de nyheder, som vi med sikkerhed kommer til at se i de to programmer, er Khloés graviditet. Hun har nemlig tidligere været ude og fortælle, at vi får lov til at se øjeblikket, hvor hendes familie får at vide, at hun er gravid.

I traileren for de nye afsnit af "Keeping up with the Kardashians" kan man se, hvordan flere af familiemedlemmerne flere gange sidder og næsten taber næse og mund, og det må altså betyde, at der er store nyheder på vej.

Hvad må vi dog vente med at se til søndag og mandag.

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Fik du læste om Kardashian-familiens vilde 2017? Ellers kan du få alle detaljerne om deres vildeste år til dato her

Teori: Kris Jenner vil tjene penge på graviditeten

Kort efter nytår svømmede Twitter over med spekulationer om, hvorvidt Kylie allerede havde født. Men det er ikke de eneste konspirationsteorier, der har været omkring den yngste Kardashian-søsters graviditet. Nogle har også troet, at hun måske kunne være rugemor for Kim Kardashian og Kanye West.

En anden populær teori omkring Kylie Jenners graviditet var, at Kris Jenner forsøgte at tjene mange penge på afsløringen.

I hvert fald mener Radar Online at vide, at det er Kris Jenners skyld, at Kylie er gået i flyverskjul.

Kris vil nemlig gerne tjene penge på Kylies graviditet.

- Kris har instrueret Kylie i at vente, indtil de er færdige med at optage en graviditets-special. Hun vil også gerne se, om "Life of Kylie" bliver fornyet med en sæson to, fortalte en kilde til Radar i november.

Det kan nemlig være særdeles indbringende for familien, hvis de kan sælge TV-tid om babyen til diverse TV-stationer.

Ifølge mediet, så hader Kylie, at hendes mor tvinger hende til at holde kæft omkring graviditeten.

Kort efter det kom frem, at Kylie venter barn med kæresten Travis Scott, blev det også afsløret, at parret venter en pige.

Den 20-årige realitystjerner har allerede været godt i gang med at shoppe til den lille pige. TMZ kunne i oktober fortælle, at den yngste Jenner-søster indtil videre har shoppet babytøj for intet mindre end 440.000 kr.

Du kan se billeder af Kylie Jenners overdådige hjem i Hidden Hills i Californien i galleriet herunder

Hjemme hos Kylie Jenner Hidden Hills Californien

Sponsoreret indhold