'Skamløse' Anne Louise: – Sådan bliver vi kraftfuld ny spiller på sexmarkedet
Skandinaviens suverænt største dildopusher er danske Sinful.dk, der gennem de senere år har sat sig tungt på markedet for seksuel wellness.
I 2016 forsøgte belugi.dk at tage en bid af den stadigt voksende kage. Den er nu erklæret konkurs.
Brud brugte fræk parvibrator: - Den bedste beslutning jeg tog til mit bryllup
Det afskrækker dog ikke folkene bag den nye shop shameless.dk. De mener, at de har både ekspertisen og tidsånden med sig:
Erfaring med SEO, med wellness, med indkøb og lagerstyring. Og så er der det lidt mere luftige begreb ‘tidsånden,’ der nu mere end nogensinde vil skammen i forhold til det seksuelle til livs.
Det fremgår tydeligt af shameless’ manifest:
‘Vi er mere end bare en sexshop. Vi er en del af en livsstil. En livsstil, der ikke vil gå på kompromis med, at sex skal være både nydelsesfuldt, sjovt, legende, pirrende – og vigtigst af alt – helt uden synd og skam.
Vi er shameless.’
SE og HØR tog en snak med CEO på Shameless, Anne Louise Krogsgaard. Her forklarer hun, hvad brandet shameless står for, for det er mere end blot endnu en dildopusher.
Mødested
– Vi er et mødested for alle, som søger mere viden og inspiration til udvikling af sexlivet gennem hele livet. Vi sælger selvfølgelig sexlegetøj, men vi lancerer også Shameless Talks. Det er podcast, som er samtaler omkring sex og samliv med forskellige gæster, hvor vi går tæt på og hvor lytterne har mulighed for at stille spørgsmål undervejs, siger 49-årige Krogsgaard.
– Vi har mange spændende initiativer i ærmet, som alle handler om at tilføre viden og inspiration til sexlivet og gøre det naturligt at tale om sex uden fordomme.
Du får altid frække tilbud i Danmarks største sexshop
Vækst
Krogsgaard forklarer, at markedet for seksuel wellness er i stor vækst og derfor vurderer de, at der plads til flere virksomheder på dette marked:
– Samtidig mangler der en virksomhed, som tør tale om de seksuelle problemer danskerne har og komme med professionelle og forskellige bud på, hvordan de kan løses. Vi skal tale om hvordan vi kan opfylde danskernes behov for god sex.
Hun henviser til tal fra den store danske sexundersøgelse Projekt Sexus fra 2019, hvor 60.000 danskere deltog:
– I den er der 80,4 procent som mener, at det er vigtigt at have et godt sexliv, men kun 40 procent er tilfredse med sexlivet. Så er der også problematikken om kvindernes manglende orgasme, fx melder 12 procent af alle kvinder, at de oplever orgasmebesvær i forbindelse med samleje.
Videnskabeligt bevist: Vibratorer kan booste kvinders sexliv
Udfordring
Navnet Shameless kan ses som kæk udfordring til mægtige sinfuls syndighed, hvilket også fremgår shameless-manifestet:
– Som vi ser det, taler de virksomheder, der er på markedet nu, ind til at se sexlegetøj som problembehandler i forbindelse med seksuelle udfordringer. Vi kommer til at italesætte årsager til, at man har seksuelle problemer og årsager til at man ønsker mere inspiration og udvikling af sexlivet,
Så lang tid tager det for en kvinde at få orgasme
Anne-Louise Krogsgaard vil være med til at skabe en revolution på markedet:
– Vi ønsker at sætte mere nydelse og mindre skam på dagsordenen. Det har længe været på tide med et alvorsopgør mod den skam og ‘pervershed,’ mange forbinder med sex og sexlegetøj. I den forbindelse vil vi have stort fokus på at træne danskerne i at kunne tale om sex på en naturlig måde - uden at det bliver skamfuldt eller perverst eller plat og lummert.
Træn din bækkenbund og få bedre orgasmer
Power
Du har folkene bag Power i ryggen, du kommer fra Matas - hvilke erfaringer i forhold til fx kunder, logistik og wellness kan I bruge i Shameless?
– Power leverer kapital, erfaring med at vinde store markedsandele i et eksisterende marked, entreprenørånd og vilje til at få succes. Og mine erfaringer gælder ikke kun fra Matas. Jeg har været med til at starte virksomheder op i Tyskland og Østrig, så jeg ved, hvad det kræver, siger Krogsgaard, der har været i retailbranchen i 14 år og arbejdet med optimering af kunderejse, digitalt salg, digital rådgivning og digital liveshopping med interaktion fra brugerne.
Krogsgaard glæder sig over, at salget vækster uge for uge, samt udsigten til at være vært i en række Shameless Talks. Her kan lytterne møde blandt andet formanden for Danske sexologforening, Lars Juhl, kendissexologen Jakob Olrik, eventmanager og udgiver af bøgerne 'Fantasier' Elisa Lykke samt psykolog og parterapeut Charlotte Skeel.
De sendes live, men kan selvfølgelig findes på både shameless.dk og på diverse podcastplatforme.