Det frække12. september 2023

Fantastisk sex: Her er opskriften

Videnskaben har undersøgt, hvilke ingredienser der skal i gryden for, at et knald bliver en trestjernet Michelinsexoplevelse
Happy hugging nude couple lying on the white linens on the bed. Girl is looking into the camera with a smile. Indoors. Closeup. Horizontal.
Hvad er det vigtigste for dig, når sex skal være fantastisk?
 FOTO: Colourbox.com

Tænk på dine bedste knald. Hvad gjorde dem så fantastiske, at du stadig kan huske dem?

Sandsynligheden for, at det primært handlede om helt specifikke seksuelle handlinger, er ikke voldsom stor.

En sexpude giver nyt liv til gamle stillinger

Ny forskning peger nemlig på, at der skal være tre hovedelementer til stede for, at god sex bliver til supersex.

De tre ingredienser i Michelinsex er orgasme, følelsesmæssig samhørighed og kemi.

Det er i hvert fald den definition, som hovedforfatter Alicia Walker fra Missouri State University tegner på baggrund af dybdeinterviews med 78 mænd og kvinder.

Definitionen er i sagens natur ret løs i det, dels fordi alle tre ting ikke behøver at være tilstede for alle, og dels fordi vi også har forskellige opfattelser af dem og vægter dem forskelligt:

- En ven spurgte mig engang: 'Hvad er god sex alligevel? Hvad udgør god sex? Er der en standard for det?' Det førte mig på en søgen, hvor jeg opdagede, at vi ikke rigtig havde et svar, fortæller Alicia M. Walker til PsyPost.

- Jeg begyndte at undre mig over, om folk deler en definition på god sex. Er det, du betragter som god sex, også god sex for en anden? Så besluttede jeg at lave en undersøgelse og finde ud af det.

Parlegetøj tager sexlivet til nye højder

Orgasme

Studiet viste altså, at de fleste mennesker er enige om, at orgasme, følelsesmæssig forbindelse og kemi bidrager til fantastisk sex.

Størstedelen af deltagerne sagde, at orgasmer er et væsentligt element i deres seksuelle oplevelser, men 20 deltagere mente ikke, at orgasmer var nødvendige for god sex. Og nogle af kvinderne skal have multiorgasmer, for knaldet kan betagnes som toppen.

En følelsesmæssig forbindelse var den næstvigtigste faktor for god sex, men der behøvede ikke at være romantisk kærlighed. Nogle deltagere ligestillede følelsesmæssig forbindelse med kærlighed, mens andre ikke gjorde det. Nogle deltagere havde slet ikke brug for en følelsesmæssig forbindelse for få fantastisk sex.

Der var kønsforskelle i svarene, hvor nogle kvinder prioriterede følelsesmæssig forbindelse over fysisk tilfredsstillelse.

Otte deltagere forbandt følelsesmæssige aspekter direkte med kærlighed, mens andre definerede det som tillid og hengivenhed. På den anden side var der seksten deltagere, der var uenige og insisterede på, at en følelsesmæssig komponent ikke var nødvendig for, at sex skulle være godt.

Kemi

Kemi var en anden faktor, der var svær at definere, men som generelt involverede en følelsesmæssig og fysisk tiltrækning, der enten var til stede eller ikke var det.

Kemi hjalp deltagerne med at kunne lide og stole på personen nok til at give slip og være til stede, hvilket gjorde det muligt for dem at fokusere på deres egen nydelse.

For 36 af deltagerne blev kemi anerkendt som en væsentlig komponent i fantastisk sex.

Deltagerne var generelt enige om, at det er noget automatisk og ukontrollabelt, ikke noget, man kan kunstigt skabe.

Find g-punktet med denne sexbox

- Der var meget diversitet i svarene, siger Walker. Nogle mennesker siger, at fantastisk sex skal indeholde mindst én orgasme. Andre at orgasme ikke er nødvendig. Atter andre melder, at en følelsesmæssig forbindelse er vigtigt, mens nogle ikke mener, det har betydning. Så der er en fascinerende spændvidde i svarene.

Samtaler

Og hvorfor er alt dette vigtigt at vide?

Det forklarer Walker:

- Din forestilling om, hvad der er fantastisk sex, kan være anderledes end din partners. Din fantastiske knald kan være middelmådigt eller endda dårligt for din partner. Ofte har vi ikke disse samtaler sammen, men vi burde. Vi mere åbne vi om vores seksuelle behov og forventninger, desto større sandsynlighed er det for, at oplevelserne matcher forventningerne.

Walker mener desuden, at vi skal udvikle vores evne til at tale om nydelse:

- Vi er hurtige til at tale seksuel sundhed, men vi glemmer ofte seksuel nydelse, som er en vigtig faktor i vores romantiske og seksuelle liv. Folk fniser og nedtoner vigtigheden af forskning i dette område - men vores seksuelle oplevelser er vigtige sider af vores liv. Jo mere vi forstår disse oplevelser, desto bedre.

Sponsoreret indhold