Kendte24. september 2018

Mias morder er blevet kastreret

Steffen Houmann Kristensen, som i 2003 dræbte den 12-årige Mia Sprotte, fik i sidste uge afslag på sit ønske om at få lempet sine afsoningsvilkår.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mia_front.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Hver søndag tændes der et lys for Mia Sprotte i Birkelundskirken i Herstedvester Fængsel. Mia Sprotte er pigen, der som 12-årig mistede livet, fordi en ung mand i 2003 strangulerede hende i nærheden af hendes hjem i Benløse ved Ringsted.

– Jeg er blevet katolik, og hver søndag tænder jeg et lys for Mia i kirken. Jeg har det ikke godt med det, jeg har lavet, sagde Steffen Houmann Kristensen – den unge mand, som nu er blevet 38 – da han tirsdag i sidste uge mødte op i Retten i Glostrup for at overbevise dommeren om, at han er blevet et bedre menneske og nu fortjener at blive løsladt – eller i det mindste afsone under mere frie forhold, så han kan fuldføre resten af den elektrikeruddannelse, han er i gang med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mia_teglgaard_sprotte_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Mia Sprotte blev offer for Steffen Houmann Kristensens grænseløse behov for sex. Hun blev 12 år. (Foto: Ritzau Scanpix)

Steffen Houmann Kristensen beskrives af psykiatere og psykologer som usikker på sin seksuelle orientering og med stærkt karakterafvigende træk.

Han lokkede en sommeraften i 2003 den 12-årige Mia Teglgaard Sprotte ind i et buskads i Benløse ved Ringsted. Her forsøgte han at voldtage hende. Da hun gjorde modstand, kvalte han hende med et stykke medbragt murersnor. Herefter havde han sex med den døde pige. Efter ugerningen gravede han et dybt hul, som han smed liget ned i og dækkede til.

Udgang uden ledsager

Efter et par dages søgen fandt sporhunde og politi Mias lig. Steffen Houmann Kristensen blev idømt forvaring – det vil sige indespærring på ubestemt tid.

– Jeg er blevet roligere, forsikrede han dommeren, da han argumenterede for sin sag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/steffen_houmann_kristensen.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Alkohol og stoffer fyldte alt i Steffen Houmann Kristensens liv, inden han myrdede Mia. (Foto: Ritzau Scanpix)

Den slanke Mia-morder var klædt i jeans, hvid skjorte, mørkt slips og mørk blazer. Håret var klippet som en ”man bun” – superkort, bortset fra på toppen og med en lille hårpisk bagtil.

Steffen forklarede, at han er tilkendt uledsaget dagudgang hver 14. dag, hvor han enten kan mødes med sin mor eller sin søster. Turene uden for fængslets mure har Houmann foretaget uden fængselsbetjente eller politi ved sin side.

– Jeg går ud ad porten alene og tager toget til Hovedbanegården, hvor min mor og jeg mødes. Derefter besøger vi Amalienborg eller går på museer. Den eneste betingelse er, at jeg ikke må opholde mig i nærheden af Ringsted, fortalte den forvaringsdømte. Han har dog ikke benyttet sig af muligheden for udgang siden november.

– Min mor er 71, og hendes helbred er svækket. Min søster har et job, som gør, at hun ikke bare kan afsætte en hel dag hver anden uge, sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mordet_paa_mia_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Efter et par dage fandt politiet liget af Mia, som var blevet gravet ned. (Foto: Peter Grosen)

Steffen Houmann oplyste, at han i fængslet kan færdes overalt, fordi han er i lære som elektriker. For at kunne afslutte uddannelsen bliver det nødvendigt med mere tid uden for fængslet. Han arbejder fra kl. 7.30 til 15.00, og sammen med syv andre afsoner han på en personalefri afdeling, hvor celledørene ikke låses.

– Jeg bruger meget tid på at træne. Et par timer om dagen fem-seks gange om ugen, fortalte Steffen Houman, som i år har løbet flere løb på halvmaratondistancen – inden for fængselsmurene.

Kastreret

Han forklarede, at hans ungdom var kaotisk med stoffer og kærester, ”der havde været lede over for mig”. Allerede som 16-årig var hans misbrug af alkohol og alskens narkotiske stoffer meget voldsomt.

– Men det er helt slut og har været det længe. Efter 11 måneder i fængsel var jeg clean. Når jeg kommer ud, vil jeg ikke tilbage til min gamle omgangskreds. Jeg vil gerne til Aarhus og arbejde som elektriker.

For syv år siden giftede Steffen Houmann sig med den drabsdømte Lea Tolbøll Kvistgaard i fængslet. I dag er han single og medicinsk kastreret – det vil sige, at han siden 2015 har accepteret at modtage injektioner, der dæmper kønsdriften, samt præparater, der forhindrer ham i at snyde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mordet_paa_mia_2g.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Steffen Houmann Kristensen – iført shorts – hjælper her politiet med rekonstruktionen af drabet. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Jeg er blevet frataget muligheden for at stifte familie, og medicinen giver mig bivirkninger, der minder om dem, kvinder i overgangsalderen får: Svedeture, søvnproblemer og synsforstyrrelser.

Steffen Houmann Kristensens argumenter for frifindelse og mildere afsoningsvilkår bed dog ikke på dommeren, som afsluttede retsmødet med ordene:

– Jeg kender dig jo ikke som person, og jeg bliver nødt til at holde mig til det, som eksperterne skriver om dig. Selv om jeg nu siger nej, så lad være med at miste modet. Du har vist, at du udvikler dig i den rigtige retning. Bliv ved med det. Du skal ikke sidde for evigt.

Sponsoreret indhold