Jens Rohde

Catch 22, som man siger.
Man kan ikke aflyse Brexit. Det vil give borgerkrig. Men man kan heller ikke gennemføre Brexit uden aftale. Det vil føre til nedsmeltning i UK - og efterfølgende borgerkrig. Så hvad nu?
Her er en god og interessant analyse af mulighederne for de næste skridt.

Et godt sundhedsvæsen har nærhed som bærende værdi. Strukturelt og folkeligt.
Da formandsopgøret stod i Venstre, var mit og baglandets to krav til Kristian Jensen: 1) Bevar regionerne. 2) Gør Venstre europæisk sindet igen.
Demokratiet betaler i dag en høj pris for Jensens nederlag i Odense og Løkkes knæfald for andre partiers centralisme og historieløse tro på bureaukrat- og statsstyring.
Danmark bliver nu strukturelt EU’s mest centralistiske land. Og igen skal der bruges enorme ressourcer på strukturelle skrivebordsøvelser. Det er da utroligt, at regeringen ikke lærer af styrker og svagheder ved den sidste reform.
Der findes en anden vej til at styrke vort sundhedsvæsen på: Gennem nærhed, der funderes i alle led og gennem økonomisk frihed til regionalt at fastsætte skatten. Så skal borgere og folkevalgte nok lokalt sørge for både det nære og specialiserede sundhedsvæsen, borgerne efterspørger.

Der er for meget Tove Ditlevsen og De Evige Tre i Mette Freriksen og S. Det er noget ulykkeligt rod.
Har man en smule politisk hukommelse, kan det på intet tidspunkt have været vanskeligt at se, hvor dette politisk bar hen. Det er slet ikke det interessante. Det er til gengæld interessant, at Mette Frederiksen på substans stort set aldrig ved, hvilket ben hun skal stå på, før andre partier har besluttet det for hende. Denne gang tog det et halvt år.
Tag konsekvensen af denne beslutning, udvis lederskab og gør med el, som man gjorde det med gas. Det er bedre end at trække børsnoterede virksomheder ind i politiske spil, der svækker aktien og gør den grønne omstilling dyrere for forbrugerne.
Det er vel også på tide med noget reel gennemsigtighed i el-markedet.....

Der er kun een part, der spiller falsk her: Støjberg/Henriksen.
Støjberg har ifølge hende selv en aftale med Somalia om modtagelse af 12 om året. Det betyder, at det vil tage hende 66 år at hjemsende de 800 somaliere, som hun med tilbagevirkende kraft gerne vil fratage opholdstilladelsen.
Skal de sidste, der kan sendes hjem, sidde og rådne op i et dansk ingenmandsland i 66 år? Vær opmærksom på, at de ikke kan tage til Somalia, hvis ikke landet vil tage imod dem. De kan med andre ord ikke “bare tage hjem”.
Rektoren i Nyborg er hverken helt eller skurk. Han forsøger bare at være menneske til menneske. Det er tankevækkende, at det nærmest er blevet kriminelt.

Det giver jo vælgerne et klart valg om, hvilke værdier, vi skal bygge Danmark på.
Jeg kan lige så godt være helt ærlig: Jeg kommer aldrig til at støtte en statsminister - uanset farve -, der ikke insisterer på at behandle børn anstændigt, såfremt jeg vælges til Folketinget i København dette forår. Og det gælder også behandlingen af børnene på Sjælsmark.
Det handler jo i høj grad om vores egen sjæl og værdighed. Og ja; for mig er det ultimativt. Om det læses som en trussel eller et løfte, må man selv vurdere. Men det er før set, at regeringer er afhængige af ganske få mandater i Folketinget. Jeg kommer ikke til at støtte nogen, der er klar til at ofre børn på deres eget magtens alter. Ikke på vilkår! Og Mette Frederiksen har i udsendelsen med Agger og til Radikales nytårsstævne vist, at der skal strammere garn end i hendes egen hårknold til, hvis Danmark skal i en anden retning end Støjbergs lavstammede højrøvethed over for andre end sig selv og sine.
Anders Fogh og hans hustru argumenterede jo heller ikke for at etablere et “tag selv bord i 2005”, da først hun og senere han gjorde opmærksom på, at der er grænser for, hvad vi som stat byder børn. Det var et spørgsmål om værdighed.
Jeg forstår ikke, hvordan man kan være så nederdrægtig! Slip da børnene og familierne fri, til der er en plan for hjemrejsen.