cecilie stenspil

Nyeste artikler om cecilie stenspil

Med sin hovedrolle i Livvagterne overraskede Cecilie Stenspil de danske seere og siden har hun imponeret med utroligt teatertalent, smukke stemme og færøske ydre.

Cecilies næse for skuespillet startede allerede i barndommen. Skuespillerinden har i et interview til Elle fortalt, hvordan interessen opstod, da hun gik på en folkeskole, hvor to engagerede lærere brugte drama som indlæringsteknik. Senere blev det til dramahold efter skole og Eventyrteatret, inden hun kom på Skuespillerskolen ved Odense Teater, hvor hun var færdiguddannet i 2006.

I 2009 fik hun sin første hovedrolle som Jasmina i Livvagterne, og samme år spillede hun en meget rost Bess i Breaking the Waves på Odense Teater. Som en tændstik mod svovl antændte hun sin karriere, og siden har casterne været tiltrukket til Cecilie, som møl til en flamme. Udover at stå på de skrå brædder, så har multitalentet også lagde stemme til forskellige tegnefilm og tegnefilmsserier, her i blandt Disney successen ”To på flugt”, hvor hun var stemmen bag Rapunzel.

Hun har tidligere i en årrække dannet par med skuespilleren Mads M. Nielsen, men danner nu par med skuespilleren Troels Lyby.

- Jeg tror af mit hjerte på, at vi havde mødt hinanden, uanset om vi var i samme fag. Der er noget kemi der, som er rigtig fantastisk. En stor genkendelse. Nogle gange, når man møder et andet menneske, er der sådan en genklang, fortalte Cecilie til Alt for damerne i 2014. Parret flyttede sammen i 2013, og Cecilie er nu blevet bonusmor til Troels’ to halvvoksne børn.

Sponsoreret indhold