Cecilie Stenspils drømmerolle: Endelig mor

Et barn har længe stået højt på 39-årige Cecilie Stenspils ønskeseddel. Sidste sommer blev drømmen virkelig, da hun blev mor til sønnen Samuel.

Et barn har længe stået højt på 39-årige Cecilie Stenspils ønskeseddel. Sidste sommer blev drømmen virkelig, da hun blev mor til sønnen Samuel.

(Foto: Thomas Laursen)

Der har aldrig været tvivl i Cecilie Stenspils sind, når der blev spurgt ind til børn.

– Selvfølgelig skal vi have børn på et tidspunkt, sagde Cecilie Stenspil allerede tilbage i 2012.

Dengang dannede hun par med skuespilleren Mads M. Nielsen.

Forholdet endte dog kort tid efter, da Cecilie Stenspil faldt pladask for kollegaen Troels Lyby.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Cecilie Stenspil og 52-årige Troels Lyby mødte hinanden i 2012. Selv om han allerede er far til to voksne børn, var han klar til at tage en omgang mere med sutteflasker og bleskift sammen med Cecilie. (Foto: Mikael Rieck)

De lærte hinanden at kende, da de spillede over for hinanden i ”Next to normal” på Nørrebro Teater.

Og selv om der er 13 år imellem de to, var kærligheden uundgåelig.

– De fleste menneskers møde med kærligheden er kæmpestort. Det var det også for mig, da jeg mødte Troels.

Der er en helt særlig kemi imellem os. Jeg er glad for, at jeg mødte Troels, og vi er rigtig glade for hinanden, har Cecilie Stenspil fortalt til BT.

Skruk skuespiller

Lyby havde allerede to voksne børn fra et tidligere forhold – alligevel antydede Cecilie Stenspil flere gange, at hun stadig var skruk.

Det blev forstærket, da hun blev mor i rollen som fru Aurland i ”Badehotellet”.

– Jeg tror, samtlige mennesker på produktionen blev skrukke, sagde Cecilie dengang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I ”Badehotellet” havde Cecilie Stenspil travlt med at spille mor. Nu er det sønnen Samuel Alfred Lyby Stenspil, som får kram af skuespilleren. (Foto: Mike Kollöffel/TV2)

Og i august sidste år var det ikke længere kun på TV, hun skulle tage sig af et lille barn.

Kærligheden viste sig så i sin smukkeste form, da de blev forældre til sønnen Samuel, der blev født tre uger for tidligt.

– Han skulle være født den 10. september, så han var lidt lille. Men de har det meget fint nu, og parret er meget glade og lykkelige, lød meldingen dengang fra Cecilies agent.

Siden da er begejstringen for sønnen ikke blevet mindre.

– Han er så sød, og vi er så glade for ham, sagde Cecilie Stenspil for nylig til Billed-Bladet om sin søn.

Sommer på Bornholm

Moderrollen har ikke forhindret Cecilie Stenspil i at fortsætte sit arbejde som skuespiller.

Kun tre måneder efter at hun blev mor, tjekkede hun atter ind på job, da hun begyndte optagelserne til filmen ”Kollision”, ligesom hun også var med i den sjette sæson af ”Badehotellet”.

Det travle liv med barn og business betyder dog ikke, at der aldrig er tid til afslapning i familien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Både Cecilie og hendes lillebror, Simon Stenspil, 35, er etablerede skuespillere. Hun har været i gang, siden hun var barn. ”Badehotellet” genudsendes (Foto: Hanne Juul)

Når det sker, er det ofte på Bornholm, hvor de har et sommerhus.

– Ro og fred. Det er det, jeg får, når jeg er i mit sommerhus, hvor der er noget enormt konkret ved at gå ud og slå græsplænen.

Jeg tror, at vi som mennesker har brug for at lade op, og der er jeg privilegeret, at jeg har et sommerhus, jeg kan tage over i.

Sidde op ad et træ og læse en god bog. Eller gå en tur med et menneske, man holder af, og samle lidt op på de venskaber, der måske er gledet lidt ud i sandet, fordi man har haft travlt, har Cecilie Stenspil sagt til B.T.

Du kan opleve den nybagte mor i første sæson af ”Badehotellet”, som i øjeblikket bliver genudsendt på TV2 lørdage klokken 20.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close