
Kim Cattrall afslører: Det var mit eneste krav, hvis jeg skulle vende tilbage som Samantha
LÆS OGSÅ: Kim Cattrall vender tilbage til AJLT: Nu reagerer Sarah Jessica Parker omsider
Det var ellers blevet sagt et utal af gange: Kim Cattrall vender ikke tilbage som Samantha i "And Just Like That".
Men så.. just like that... landede nyheden tidligere på måneden om, at den 66-årige "Sex and the City"-stjerne Kim Cattrall alligevel har sagt ja til at medvirke kort i den nye sæson af "And Just Like That".
Og det var naturligvis noget af en bombe for de mange fans af den ikoniske HBO-fortælling, for det er ingen hemmelighed, at Cattrall i årevis har været noget nær dødsfjender med seriens hovedrolleindehaver Sarah Jessica Parker.
Cattrall, der lige nu er aktuel i Netflix-serien "Glamorous", har da også tidligere sagt, at hun ikke rigtigt forstår, hvorfor de ikke bare valgte at erstatte Samantha Jones-karakteren med en anden skuespiller i stedet for at "mobbe" hende for ikke at ville medvirke.

Men da en topchef ringede skuespillerinden op for at høre, hvad hun havde af krav, hvis hun nu skulle medvirke bare en smule, så stod det ganske klart, hvad det skulle være.
- Det er meget interessant at få et opkald fra en chef hos HBO, der siger: 'Hvad kan vi gøre?', siger Kim Catrall i forbindelse med sit besøg hos "The View".
- Så jeg tænkte: 'Hmmm, lad mig lige være kreativ'. Og en af de ting var at få Pat (Patricia red.) Field tilbage.
Patricia Field er en amerikansk stylist og modedesigner, som i årevis stod for at klæde de labre kvinder på i "Sex and the City"-serien.


Hun har senest været kostumekonsulent på den populære Netflix-serie "Emily In Paris", men vender for et kort øjeblik tilbage til "Sex and the City"-universet for at klæde Kim Cattrall på.
- Jeg tænkte bare, at hvis jeg skulle vende tilbage, så blev jeg nødt til at vende tilbage med den der form for Samantha-stil.
Kim Cattrall har tidligere medvirket i spillefilmen "Crossroads", hvor hun havde æren af at spille mor til popstjernen Britney Spears.
"And Just Like That" kan streames på HBO Max.
Se traileren til anden sæson af "And Just Like That" øverst i artiklen og se klippet med Cattrall i The View her:
