Streaming19. august 2022

Johnny Depp-comeback fortsætter: Skal instruere for første gang i 25 år

For første gang i 25 år skal Hollywood-stjernen bag kameraet. Johnny Depp skal nemlig instruere ny film
Johnny Depp er i fuld gang med at rette op på filmkarrieren.
Johnny Depp er i fuld gang med at rette op på filmkarrieren.
 Foto: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Johnny Depp er forvandlet til fransk konge i første kig på ny film

Meget tyder på at den amerikanske Hollywood-stjerne først lige er gået i gang med at få skub i filmkarrieren igen.

Det så ellers sort ud for den 59-årige Johnny Depp, da han blev fyret af både Disney og Warner Bros. og dermed måtte vinke farvel til roller i eventuelt kommende "Pirates of the Caribbean" og "Fantastiske skabninger"-film.

Fyringerne skete, efter ekskonen, Amber Heard, kaldte Johnny for en "wife-beater", hvilket ifølge The Hollywood Reporter blev vurderet til at ligne en PR-katastrofe for de store Hollywood-film.

Men efter en lang og intens retssag mod den 36-årige ekshustru ser det ud til, at Johnny Depp er ved genvinde momentum.

Johnny Depp og Amber Heard dannede officielt par fra 2012 til 2016.
Johnny Depp og Amber Heard dannede officielt par fra 2012 til 2016.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Det er under en uge siden, at nyheden landede om, at Depp var gået i gang med indspilningerne til sin første spillefilm i tre år, og nu har skuespilleren så fået fingrene i endnu et projekt.

Johnny Depp skal nemlig instruere filmen "Modigliani" - et biografisk drama om den italienske kunstner Amedeo Modigliani. Det bekræfter The Hollywood Reporter.

Det er første gang i 25 år, at Depp træder bag kameraet for at instruere. Det skete første gang tilbage i 1997, da han instruerede sig selv og Marlon Brando i filmen "The Brave".

Indspilningerne til filmen går dog ikke i gang lige med det samme.

Johnny Depp i 2017.
Johnny Depp i 2017.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Depp har nemlig travlt med at indspille det franske drama "Jeanne du Barry" i Frankrig.

Her spiller Depp rollen som den franske Ludvig XV, mens det er den kvindelige filmskaber Maïwenn, der sidder i instruktørstolen.

Depps instruktørprojekt starter indspilningerne i løbet af næste år. I mellemtiden har Depp sikkert travlt nok med sit arbejde for Dior.

Han har nemlig underskrevet en svimlende millionkontrakt med det franske modehus.

"Jeanne du Barry" forventes at have premiere i de franske biografer i 2024. Efterfølgende vil den så få premiere på franske Netflix i 2024. Det er endnu uvist, hvorvidt filmen vil få premiere på Netflix i Danmark.

Sponsoreret indhold