Hollywood9. august 2022

Efter retsdramaet: Johnny Depp tilbage hos Dior

Modehuset skriver vild kontrakt med Hollywood-hug Johnny Depp efter den famøse retssag
Johnny Depp.
Johnny Depp er tilbage.
 Foto: Ritzau Scanpix

Johnny Depp blev på et øjeblik persona non grata i Hollywood, da Amber Heard i 2018 skrev sin famøse klumme om partnervold i den amerikanske Washington Post.

Heard nævnte som bekendt ingen navne, men den britiske sladdersprøjte the Sun konkluderede hurtigt, at der måtte være tale om eksmanden Johnny Depp, og det fik Johnny Depp til at sagsøge ekskonen for bagvaskelse i en mildest talt højdramatisk retssag.

Kort efter forsvandt filmrollerne en efter en, mens de ikoniske Dior Sauvage-reklamer ikke længere blev vist i tv.

Efter sin overbevisende sejr i retssagen mod Amber Heard, lysner det mere og mere for Johnny Depp, der er blevet lukket ind i varmen igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nu kommer Johnny Depp igen til at pryde gader, stræder og fjernsynsskærme i en ny kampagne for Dior-duften Sauvage. 
Nu kommer Johnny Depp igen til at pryde gader, stræder og fjernsynsskærme i en ny kampagne for Dior-duften Sauvage.
 MEGA

Ikke alene har han landet en rolle som den tidligere franske konge Ludvig XV i filmen ”La Favorite”, han har også skrevet kontrakt med modehuset Dior.

Det skriver TMZ, som har talt med kilder, der har en finger med i aftalen.

Den syvcifrede millionkontrakt, i dollars vel at mærke, løber ifølge mediet adskillige år ud i fremtiden.

Aftalen kom efter sigende i stand, efter en par Dior-chefer og den berømte modefotograf Greg Williams viste deres support til Jeff Beck og Johnny Depp- koncert i Paris for nylig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Johnny Depp har den seneste tid været på turné med Jeff Beck. Det var til koncerten i Paris, Dior-aftalen kom i stand. 
Johnny Depp har den seneste tid været på turné med Jeff Beck. Det var til koncerten i Paris, Dior-aftalen kom i stand.
 Ritzau Scanpix

Før og efter koncerten skulle Johnny Depp have lavet et photo shoot med Greg Williams, og resultatet skal bruges i den kommende kampagne for Diors herreduft Sauvage.

Som tidligere nævnt, blev Depps Sauvage-reklame pillet af skærmen, da anklagerne om partnervold regnede ned over Hollywood-skuespilleren.

Siden sejren 1. juni er reklamerne igen begyndt at løbe over skærmen – og nu har modehuset så forlænget kontrakten flere år ud i fremtiden.

Sponsoreret indhold