Kendte10. november 2020

Johnny Depp fyret: Får GIGANTISK gyldent håndtryk

Selvom han kun nåede at indspille en enkelt scene i den kommende "Fantastiske Skabninger"-film, så kan Johnny Depp efter sin fyring stadig indkassere sin fulde løn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Opfordringen - som nogen måske ville betegne som en reel fyring - kom, efter den 57-årige skuespiller tabte en yderst omtalt sag mod den britiske avis The Sun.

Det britiske tabloidmedie havde omtalt ham som en "wife-beater", en person, der slår sin hustru, og det mærkat ville han ikke have på sig. Domstolen fandt dog beviser for, at The Sun godt kunne kalde ham "wife-beater", og derfor tabte han sagen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega701951_001.jpg
 Foto: MEGA

Johnny Depp vælter ikke ligefrem i jobtilbud for tiden. Foto: MEGA

The Hollywood Reporter forklarer nu nærmere, hvorfor filmstudiet Warner Bros., der står bag "Fantastiske Skabninger", valgte at kappe alle bånd til Depp: Kilder fortæller, at det nu er meget nemmere for andre medier også at kalde Depp for "wife-beater", og det vil være en PR-katastrofe, hvis det sker i sammenhæng med "Fantastiske Skabninger".

Men selvom der altså bliver smækket med døren, så bliver der også givet ved den: The Hollywood Reporter fortæller nemlig, at til trods for, at Depp kun nåede at indspille en enkelt scene i den kommende, tredje "Fantastiske Skabninger"-film, så kommer han stadig til at indkassere sin fulde løn, som er et tocifret millionbeløb.

I Depps kontrakt er der nemlig en såkaldt "pay or play"-klausul, som gør, at han får fuld kompensation, selvom filmen ikke bliver lavet alligevel, eller han bliver erstattet af en anden skuespiller.

Sponsoreret indhold