Sofie Linde føder før X Factor

X Factor kommer ikke i fare på grund af Sofie Lindes graviditet.

X Factor kommer ikke i fare på grund af Sofie Lindes graviditet.

Foto: All Over Press

 

X Factor-værten Sofie Linde afslørede i søndags, at hun er gravid, men fødslen kommer næppe til at spænde ben for hendes medvirken i programmet.

Der er ellers blevet spekuleret i, at graviditeten og fødslen kunne komme på tværs af Danmarks Radios underholdningsflagskib.

Men via sin manager beroliger Sofie Linde de mange, der bæver ved tanken om, at den meget søde og populære TV-vært ikke kan stå i spidsen for X Factor, der sendes for sidste gang på DR.

 

Sofie Linde: - Jeg er klar til X Factor

 
- Min graviditet og fødsel kommer ikke til at gå ud over min værtsrolle på X Factor i 2018, bekræfter Sofie Linde igennem sin manager over for Ekstra Bladet.
 
Sofie Linde fortæller også at hun bliver mor  'i starten af det nye år', men hun vil ikke afsløre præcis, hvornår den lille X factor-baby kommer til verden.
 
Danmarks Radio fortalte mandag, at man har en plan klar, hvis Sofie Linde af den ene eller anden grund ikke kan optræde i værtsrollen, men den bliver der næppe brug for.
 
Sofie Linde og Joakim Ingversen annoncerede graviditeten på Instagram med et fælles foto.
 
Her stod DR-kæresterne under et skilt med teksten 'Børn på vej'.
 
- Det er ikke kun sovs der gemmer sig under mit tøj for tiden. Vi skal være forældre - boom Tak for en god - men meget anderledes - smukfest i år, skrev TV-darlingen til billedet.
 
Og for at foregribe misforståelser om antallet af småfolk i Sofies mave tilføjede hun.
 
- Rettelse - BARN på vej.
 
Men efter nogle timer kom Sofie ved en fejl til at slette det glade opslag, som havde fået mange tusinde likes og lidt færre lykønskninger.
 
Så måtte hun på Instagram igen.
 
Du kan se det nye opslag herunder:
 

De har været kærester i cirka 2,5 år efter at have været venner i mange år op til, at det blev et egentligt kæresteforhold.

- Det krævede rigtig mange drinks - jeg har aldrig tidligere prøvet at blive kæreste med en ven, har Sofie tidligere fortalt.

Og 31. januar i år afslørede Sofie, at parret skal giftes.

Det skete da hun i 'Natholdet' indviede værten Anders Breinholt og resten af Danmark i, at parret nu var forlovede.

Joakim Ingversen havde været på knæ, og Sofie sagde 'ja'.

- Det var helt klassisk, han havde spurgt min far først, fortæller Sofie.

Og Sofies far sagde i første omgang, 'du kan fandeme tro nej', da Ingversen spurgte om datterens hånd, men har ikke protesteret efterfølgende, så det var nok sagt med et glimt i øjet. 

Galleri med Sofie og Joakim:

Sofie Linde og Joakim Ingversen (billeder af dem sammen)

 

 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close