Babylykke: Sofie Linde er gravid

Sofie Linde og Joakim Ingversen venter barn.

Sofie Linde og Joakim Ingversen venter barn.

(Foto: All Over)

 

Jubii!!!

 

X Factor-værten Sofie Linde og hendes X Factor-kollega Joakim Ingversen venter barn.

Det skriver Sofie på sin Instagramprofil:

- Det er ikke kun sovs der gemmer sig under mit tøj for tiden. Vi skal være forældre - boom Tak for en god - men meget anderledes - smukfest i år, skriver TV-darlingen til et billede, hvor hun og Joakim Ingversen står under et skilt med teksten 'Børn på vej'.

Og for at foregribe misforståelser om antallet af småfolk i Sofies mave tilføjer hun.

- Rettelse - BARN på vej.

Men i begejstringen over den glade udmelding kom hun til at slette opslaget på Instagram, så det kan du ikke se længere.

I stedet har hun postet det nedenstående opslag:

Der er endnu ikke nogen oplysninger om, hvornår Sofie skal nedkomme, og om det populære TV-par skal have en dreng eller en pige.

Sofies bemærkning om, at det ikke kun er sovs, der gemmer sig under tøjet er en henvisning til et opslag på hendes Instagramprofil fra februar.

Her spekulerede flere X Factor-seere i, at Sofie var gravid, fordi de synes, at hun bulede noget under sit tøj.

Dengang skrev hun for at aflive de hårdnakkede rygter:

- Nej, jeg er ikke gravid - bare glad for sovs og kartofler.

Du kan se opslaget herunder:

Nej jeg er ikke gravid - bare glad for sovs og kartofler

Et opslag delt af S O F I E L I N D E (@sofielinde1) den

Afsløringen har resulteret i, at det er væltet ind med lykønskninger til parret på Sofies Instagramprofil - små 500 lykønskninger og 17.000 likes er det blevet til på bare tre kvarter.

De har været kærester i cirka 2,5 år efter at have været venner i mange år op til, at det blev et egentligt kæresteforhold.

- Det krævede rigtig mange drinks - jeg har aldrig tidligere prøvet at blive kæreste med en ven, har Sofie tidligere fortalt.

Og 31. januar i år afslørede Sofie, at parret skal giftes.

Det skete da hun i 'Natholdet' indviede værten Anders Breinholt og resten af Danmark i, at parret nu var forlovede.

Joakim Ingversen havde været på knæ, og Sofie sagde 'ja'.

- Det var helt klassisk, han havde spurgt min far først, fortæller Sofie.

Og Sofies far sagde i første omgang, 'du kan fandeme tro nej', da Ingversen spurgte om datterens hånd, men har ikke protesteret efterfølgende, så det var nok sagt med et glimt i øjet. 

Og det ser ud som om, at det søde par tager hele pakken med bolig, bryllup og barn på kort tid.

For det er ikke længe siden, at de to rykkede ind i en fælles lejlighed på Østerbro i København, hvor der nu også skal være plads til et tredje familiemedlem.

Se stort galleri med Sofie og Joakim:

Sofie Linde og Joakim Ingversen (billeder af dem sammen)

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close