Sådan det gik de andre ”X Factor”-stjerner

(Foto: Thomas Laursen)

Han blev nr. fire i ”X Factor” i 2008 og sang sig efterfølgende i 2014 til tops i Melodi Grand Prix med ”Cliche Love Song”, som skaffede ham en 9.-plads ved Eurovision Song Contest.

Det sidste stykke tid har der dog været stille fra Basim, 26, som ikke har lagt noget ud på de sociale medier i et halvt års tid.

– Basim har travlt i studiet med at skrive sange for andre samt sig selv i øjeblikket, oplyser Basims manager Thomas Maartensson til SE og HØR.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan så det ud, da Basim slog sig løs på ”X Factor”-scenen. (Foto: Claus Poulsen)

I slutningen af 2016 gennemgik sangeren en svær tid, da han mistede sin mor Zohra.

Det skete, få år efter at Basims far Abdel Moujahid i maj 2012 gik bort efter længere tids kamp mod leukæmi.

Mor igen

De var et hit i ”X Factor”, men var med ét ude af programmet.

Den ene halvdel af duoen, Jean Michel, valgte nemlig at trække sig og dermed også sende Nicoline Simone Søberg Møller, 24, ud af DR-programmet.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Duoen Nicoline Simone og Jean Michel under ”X Factor” i 2012. (Foto: Claus Poulsen)

Siden kom det frem, at det var Nicoline Simones fortid, der lå til grund for beslutningen.

Sangfuglen havde været involveret i en narkosag, og senere fik hun halvandet års betinget fængsel for at have fragtet to kilo kokain fra en bil ind til et hus.

– Det var et dyk og en fejl fra min side. Men hvis man lever, så fejler man også, siger Nicoline Simone om sin fortid i et nyt interview med JydskeVestkysten.

I dag bor hun ifølge avisen i et rækkehus i Svenstrup sammen med sin kæreste og parrets to sønner på henholdsvis syv måneder og tre år.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicoline Simone. (Foto: Thomas Laursen)

Men musikdrømmene er ikke blevet lagt på hylden.

Den tidligere ”X Factor”-stjerne har nemlig meldt sig til Kanal 5’s sangprogram ”All Together Now”, hvor hun har været til casting.

– Det er skønt for mig, at de har lyst til at se mig. Nogle vil ikke røre mig med en ildtang på grund af min fortid, siger Nicoline Simone til JydskeVestkysten.

heidi Optræder i Caribien

Hun blev nr. tre i den allerførste sæson af ”X Factor”, men måtte se sig slået af Laura og Martin, hvoraf sidstnævnte løb med sejren.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Mange husker nok Heidi Svelmøe, dengang Herløw, fra ”X Factor” i 2008. (Foto: Claus Poulsen)

I dag synger nu 40-årige Heidi Svelmøe stadig, fortæller hun til SE og HØR.

– Jeg underviser i sang og mindfulness i mit eget lokale i centrum af Odense, og så optræder jeg regelmæssigt på Skt. Croix i Caribien, siger Heidi, der er en del af en duo med en amerikansk guitarist.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: www.heidisvelmøe.dk)

Den tidligere ”X Factor”-deltager ønsker ikke at fortælle om sit privatliv.

Hviderussisk gospel

Lige siden Laura Kjærgaard, 34, i 2008 blev nr. to i ”X Factor”, har hun levet af musikken.

– Jeg lever primært af gospelmusik – optræder og underviser både i Danmark og i udlandet, siger Laura, hvis karriere bl.a. har ført hende til Frankrig, Hviderusland og Bulgarien.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

I den første sæson af "X Factor" herhjemme sang Laura sig ind i danskernes hjerter. (Foto: Niels S. Andersen)

Hun beskriver ”X Factor” som et springbræt.

– Hvis jeg ville bruge det til noget, så kunne jeg. Det har ikke defineret min karriere, men det har været startskuddet til, at folk vidste, hvem jeg var.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Claus Poulsen)

– Men jeg har knoklet for at dygtiggøre mig, lige siden kameraerne stoppede, fortæller Laura, som i dag bor i København og har en kæreste.

To i truppen

Da det nye Wallmans-show i efteråret slog dørene op, var det med hele to tidligere ”X Factor”-deltagere på holdet.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Mohamed Ali ses på midterste række i midten, mens Jean Michel ses på yderst til højre i samme række. (Foto: Claus Poulsen)

Både Jean Michel Helgason fra 2012-udgaven af sangprogrammet og Mohamed Ali, 25, der deltog i 2009, foldede sig ud i Cirkusbygningen.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Mohamed Ali sang sig til en 3.-plads i DR-programmet. Her ses han ved siden af værten på det tidspunkt, Lise Rønne, 40. (Foto: Claus Poulsen)

Thy-mor

28-årige Lucy Mardou fra Thylejren hittede i 2014-udgaven af ”X Factor”, hvor hun blev slået på målstregen af gruppen Anthony Jasmin.

– ”X Factor” åbnede mange døre for mig, så jeg har jo sådan set levet af musik lige siden, fortæller Lucy til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: René Schütze)

Den norskfødte sanglærke er i år aktuel med op til seks nye numre.

– Og lige i dag gør jeg klar til release af min nye musikvideo, siger Lucy om nummeret ”Regnbuedrøm”.

På privatfronten er hun mor til to piger, seksårige Ásta og fireårige Alva, som hun har med kæresten Hector Breki.

Familien er stadig bosiddende i Thylejren.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close