X Factor16. maj 2019

Remee tvivler på ”X Factor”-comeback: Jeg er for gammel

Danmarks tidligere sangdommer Remee har ikke planer om at vende tilbage til sangprogrammet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/remee_4.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Hele Danmarks popsnedker Remee tror ikke længere på, at han har en fremtid i den nye TV2-udgave af ”X Factor”.

Nu afslører han over for SE og HØR, at han faktisk hellere vil bruge tiden anderledes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/remee_3_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Forleden havde Remee selskab af Lars ”Chief 1” Pedersen, 49, da Carlprisen blev uddelt i H.C. Andersen-slottet i Tivoli. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg er blevet for gammel til at lave ting, der ikke bliver værdsat. Det er jeg simpelthen blevet for gammel til. Og så er der familien. Lige meget hvor godt det går med alt muligt andet, så er der altså nogle lavpraktiske ting, der skal fungere, siger den 44-årige tidligere ”X Factor”-dommer og understreger, at han hellere vil bruge tiden på at lave musik.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/remee_4_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Han mener selv, at han er blevet for gammel til ”X-Factor”. (Foto: Thomas Laursen)

Blachman lokker

Derfor ser Remee ikke sig selv som dommer igen:

– Jeg havde de tanker, jeg havde, da jeg tog beslutningen om at stoppe på finaledagen sidste år, og jeg har været ret tilfreds med den. Og jeg har fulgt med i ”X Factor” for første gang!

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/remee_2_0.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Sådan så det ud, da Remee for sidste gang var dommer i Danmarks mest populære sangkonkurrence i selskab med Sanne Salomonsen, 63, og Thomas Blachman. (Foto: Peter Grosen)

Men når Blachman siger, at han gerne vil have dig med?

– Det sagde han også før. Og det havde jeg sikkert også sagt, hvis han ikke havde været der. Men det er jo det. Vi har jo ligesom et parløb, der har kørt, siden jeg var 16 år, og vi har en uudtømmelig diskussion kørende om alle mulige ting, og det er jo en del af DNA’et i det. ”X Factor” var i hvert fald. Det er jo, som det er.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/remee_5_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I 2014 var det Remee, Lina Rafn, 42, og Thomas Blachman, 56, der udgjorde dommerpanelet. Og Blachman har udtalt, at han savner Remee. (Foto: Mikael Rieck)

Kan det ændre din beslutning til næste år?

– Det her har jo frigjort en del tid, så jeg rent faktisk kan bruge tid på nogle af de andre ting, vi har kørende, og jeg har ikke taget stilling til det. Det er en stor tidsrøver, og man ofrer virkelig sig selv i et halvt år. Og jeg kan ikke foretage mig andet og kan ikke tænke andre tanker. Så jeg synes, at det er en stor beslutning, når man gør det. Jeg har heller ikke været i dialog med dem om en ny sæson. Så det er ikke noget, jeg går og tænker på, siger Remee til SE og HØR.

Sponsoreret indhold