X Factor11. april 2019

Rasmus Brohave varsler stor nyhed

YouTube-stjernen Rasmus Brohave har i de sidste mange uger været vært på "Z Factor". Den tjans slutter dog på fredag, når der er finale i "X Factor", men den talentfulde underholder er klar med en ny, stor nyhed

YouTube og internettet er blevet skiftet ud med "Z Factor" og TV2 Zulu i den seneste tid for Rasmus Brohave. Den 21-årige fynbo har nemlig givet seerne endnu mere "X Factor", når programmet slukker på hovedkanalen.

Den ugentlige værtstjans har dog også betydet, at Rasmus har måttet lade familien, vennerne og ikke mindst kæresten Maya sidde derhjemme og savne ham.

- De er begyndt at brokke sig og siger, at jeg skal huske at slappe af. Jeg har jo turneret rundt i hele Danmark samtidig med ”Z Factor”, så der har været gang i den. Men det bliver rart at få lidt ro på, siger Rasmus Brohave til SE og HØR til et pressemøde forud for finalen i "X Factor".

Artiklen fortsætter under billedet...

Men savnet er helt bestemt gengældt for den unge netstjerne, som virkelig har fået luft under sine talentfulde vinger.

Se hele interviewet med Rasmus Brohave i toppen af artiklen!

- Jeg savner Maya, det gør jeg selvfølgelig, lyder det fra den dygtige YouTube-stjerne, som i den grad har fået sit gennembrud på det mere "voksne" medie, som TV er.

Og lige netop TV er noget, som Rasmus Brohave elsker at lave. Og over for SE og HØR kunne den unge svendborgenser afsløre, at der er mere på vej fra hans hånd.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190305_pg_selvhenter_0233.jpeg
 Foto: Peter Grosen

Rasmus Brohave har for alvor slået sit navn fast inden for dansk TV (Foto: Peter Grosen)

- Jamen... hvis i følger med på fredag, så kan det være, at der kommer en offentliggørelse af et eller andet, lyder det yderst kryptisk fra internetstjernen.

Brohave åbnede dog lidt op for, hvad hans mange tusinde fans og følgere kan glæde sig til. Selvfølgelig uden at sige for meget.

- Det kan være, det er TV2, jeg bliver ved. Måske. Jeg ved det ikke, jeg må ikke sige noget, fortæller den vel nok største YouTuber i Danmark.

Rasmus Brohave vil fredag stå i klar i "Z Factor" studiet for sidste gang, når finalen i "X Factor" finder sted i Forum Horsens. Har du ikke købt billet til den nu udsolgte finale, kan du se med på TV2 fredag klokken 20.00.

Se Rasmus Brohave tale om kæresten Maya:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold