X Factor12. april 2019

Jaaa maaan! Cheferne i vildt "X Factor"-comeback

Maria og Bea er tilbage i "X Factor" - og det er de med manér! De to rappende tøser fra Sønderjylland tog scenen i Forum Horsens med storm til finalen i sangshowet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_2019_tsl_20190412_1654.jpg
 Foto: Thomas Laursen

"X Factor" mistede undervejs i sæsonens de to vel nok mest bemærkelsesværdige deltagere, da Maria og Bea måtte udgå, fordi Beas far døde pludseligt af en hjerneblødning.

Til aftenens finale gjorde ghettotøserne så comeback på scenen i bedste sendetid, da de indtog Forum Horsens med stil. Med sig havde pigerne fra Sønderjylland Sofie Linde, som ikke holdt sig tilbage.

Chefen for det hele svingede numsen fra side til side, mens Maria og Bea rappede med vanlig selvtillid og flow. Helt sikkert et show, som de færreste glemmer lige foreløbig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/x_factor_2019_tsl_20190412_0286.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Maria og Bea fik selskab af en twerkende Sofie Linde under deres rap (Foto: Thomas Laursen)

Publikum i Forum Horsens modtog Maria og Bea som sande helte. Klapsalverne var massive, da de to 18-årige tøser gjorde sin entré på scenen.

Årets store historie i "X Factor" har uden tvivl været de to rappende sønderjyder. De har med deres vilde slang og "her kommer vi"-attitude tager seerne med storm.

Indtil deres pludselige exit lignede Maria og Bea da også et godt bud på en finalist. Deres kurs mod finalen blev dog afbrudt på tragisk vis.

For to uger siden skulle raptøserne have været på scenen til kvartfinalen i "X Factor", men det kom de aldrig. Det skyldtes, at Beas far på tragisk vis døde af en hjerneblødning.

Dødsfaldet betød selvfølgelig, at Maria og Bea trak sig med øjeblikkelig virkning fra det populære sangshow. Men heldigvis fik danskerne en lille bid af deres magi i aften.

På scenen i Forum Horsens gjorde Maria og Bea comeback i bedste sendetid - og hvilket comeback! Det er helt sikkert ikke det sidste, vi har hørt til de to skærmtrolde.

Tidligere på sæsonen afslørede de over for SE og HØR blandt andet, at de har planer om at starte en YouTube-kanal.

Se Maria og Bea sætte en reporter FULDSTÆNDIG på plads:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold