X Factor3. april 2021

Det så du ikke på tv: Blachman og Martin i heftig diskussion

De to ”X Factor”-dommere Thomas Blachman og Martin Jensen fortsatte diskussionen, efter finalisterne var fundet fredag aften
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ingen hemmelighed, at bølgerne ofte går højt mellem de tre ”X Factor”-dommere. Og fredag aften var så absolut ingen undtagelse.

Her var det især Blachman og Martin, der diskuterede – og diskussionen fortsatte ufortrødent, efter årets finalister var fundet.

Her var en yderst ærlig Martin i gang med at blive interviewet på ”X Factor”-scenen, da Blachman ikke så anden udvej end at afbryde.

- Jeg vil nærmest sige, at det er ærgerligt, at hun har meldt sig til ”X Factor”, sagde en ærlig Martin, der kaldte det et helt forkert format til den dygtige sangerinde:

- Vi står i sovs og kartofler-formatet, som Blachman har kaldt det, og det er Solveig, forklarede en ærlig Martin.

Og det var disse bemærkninger, som Blachman ikke kunne lade være med at kommentere. Han afbrød derfor interviewet med ordene:

- Det er sgu ikke rigtigt!

- Hun står fuldstændig i det rigtige format, netop hvor man kan få lov at lave sådan noget fredagsunderholdning for mange mennesker, sagde Thomas Blachman.

Martin blev ved med at fastholde, at ”X Factor” har svært ved at skabe og forme artister, der får succes efterfølgende.

- Det, jeg siger, er, at P3 Guld laver artister, der kommer ud i den store verden og formerer sig, og det gør det her ikke.

- Det kunne være, hun transcenderede. Det kunne være, hun kunne lave begge ting, lød det herefter fra Blachman, hvortil Martin svarede:

- Det ville være sindssygt. Det er bare ikke sket.

Du kan se hele deres heftige diskussion øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold