Oh Land afslører "X Factor"-hemmelighed: Sådan hjalp Remee

Op til gårsdagens semifinale i "X Factor" hev Oh Land de helt tunge skyts ind til at forberede sine tre tøser bedst muligt.

Selveste Remee blev i ugens løb hevet ind fra højre til at hjælpe og vejlede Solveig, Nikoline og Lucca. I forvejen er hans søster en del af Oh Lands "X Factor"-hold.

Nu forklarer deres mentor Oh Land over for SE og HØR, hvordand en firedobbelte "X Factor"-vinder kunne hjælpe til, og hvad han kunne bidrage med.

- Teresa er Remees søster, og pigerne ville så sindssygt gerne møde Remee, siger Nanna og fortsætter:

- Alle mine piger har jo set ”X Factor” altid, så de ”starstruckede” for sindssygt, da vi kom på en lille klasseudflugt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Trods Remees hjælp må Oh Land "nøjes" med at have to deltagere i finalen, da seerne i går stemte Lucca hjem (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Besøget hos Remee gjorde ifølge Oh Land underværker for Nikoline, Solveig og Lucca.

- De fik lov til at fremføre deres sange for ham, og han gav dem noget feedback og ros. De var simpelthen helt oppe at flyve, griner hun.

Den kyndige vejledning bestod ikke så meget i at ramme de rigtige toner. I stedet var fokus på at give de tre tøser noget selvtillid.

Artiklen fortsætter under billedet...

Remee sad sidste gang ved dommerbordet for tre år siden. Han stoppede, da "X Factor" skiftede fra DR1 til TV 2 (Foto: Dan Mariegaard)

Det var mere bare at give dem en masse ros og selvtillid samt at bekræfte dem i, at det, de gør, er godt og rigtigt. Han er lutter opbakning, så det har været så fedt, slutter Oh Land af.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close