Reality25. november 2018

Knust Kia: Truet med at få tvangsfjernet søn

En sønderknust Kia "Sugar" Sødergreen, der er indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling grundet en fødselsdepression, fortæller, at hendes søn Marcus kan risikere at blive tvangsfjernet
https://imgix.seoghoer.dk/kia_soedergreen.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Sidste måned afslørede den tidligere realitydeltager Kia "Sugar" Sødergreen, at hun igen var blevet indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling.

Den unge mor har, siden hun fødte sønnen Marcus for lidt over et år siden, kæmpet med en svær fødselsdepression og har gennem hele sit forløb været meget åben omkring, hvad hun og hendes lille familie kæmper med.

Under sin indlæggelse har Kia kun måtte se sin lille søn Marcus en halv time på syv uger, og nu fortæller den tidligere realitystjerne, at hun og hendes lille familie er løbet ind i endnu et problem, som er ganske alvorligt.

Artiklen fortsætter under billedet.

- På 10 uger har jeg set min søn to gange af en halv times varighed. Det er nu tre uger siden sidst og har lige fået beskeden om, at hvis jeg ser Marcus, vil de tvangsfjerne ham. Kan det virkelig være rigtigt?!, lyder det fra en fortvivlet Kia på Instagram.

- Må de det? Når Walle klarer det hele så flot! Jeg er desperat efter at se Marcus! Er stadig indlagt på tvang, så kan ikke bare lige tage hjem. Forstår ikke, hvorfor jeg ikke må se ham med overvågede besøg som sidst? Føler allerede, de har taget min lille søn fra mig. Kan ikke beskrive med ord, hvor ondt det hele gør lige nu! Mor elsker dig, skriver hun yderligere.

- Jeg har ikke måtte se Marcus, fordi jeg har været så skidt, at jeg har haft dumme tanker om at gøre Marcus fortræd. Jeg har fået fortalt, at det er for at passe på Marcus og jeg, så når vi skal ses, skal det være godt for os begge. Altså en positiv oplevelse. At jeg er glad og har overskud til ham, så Marcus oplever mig glad og som en god mor. Det er ikke blevet afgjort endnu, hvor tit jeg må se Marcus, skrev den tidligere "Kongerne"-deltager dengang på sin Instagram.

[node:aller-related-content:2]

Mange af Kias følgere var også nysgerrige efter at vide, om Marcus kunne mærke, at hans mor ikke var en del af hans hverdag.

- Marcus bemærker ikke, at jeg ikke er tilstede hver dag. Han genkendte mig med det samme i går og ville op til mig, fortalte Kia om, da hun så sin søn for første gang i syv uger.

En anden læser ville også vide, om hun og Walid "Knaldperlen" Bechara havde gjort sig tanker om at få flere børn, efter det de havde været igennem.

- Jeg vil gerne have, at Marcus får en søster eller bror. Men som vores situation ser ud lige nu, skal vi ikke have flere børn. Det vil jeg slet ikke byde Walle, svarede hun i kommentarfeltet på sin Instagram.

Kia understregede også, at parforholdet ikke led under det, der går igennem.

- Walle og jeg bliver sammen, vi er kun blevet stærkere sammen af at gennemgå dette, skrev hun.

Sponsoreret indhold