Sønnens store dag: Hvor var Kanye?

Foto: Instagram

Mange forældre kan nok skrive under på, at børnenes fødselsdage er noget ganske specielt - og særligt for dagens hovedperson. Men det lader til, at Kanye West er enten uenig eller helt ligeglad.

Således er rapperen og tøjdesigneren ingen steder at se på de mange, mange billeder, der er lagt op fra sønnen Psalms to års fødselsdag.

Dagen bød i vanlig Kardashian-stil på en med danske øjne fuldstændig overdrevet fest for en børnefødselsdag:

Psalm og hans venner og familie kunne fejre de to år blandt gravkøer, hoppeborge og hundredevis af balloner, og dagens fødselar var naturligvis iklædt orange vest og arbejdstøj, der matchede kagen, som også havde byggeritema.

Den vigtige begivenhed er naturligvis dokumenteret vidt og bredt med billeder på de sociale medier. Blandt andet på Kim Kardashians egen Instagram-profil, hvor der udover Psalm også er fotos af hende og alle hendes og Kanyes børn.

Der var altså rig mulighed for en cameo på et af de mange billeder fra festen, og selv om der er mange kendte ansigter at spotte, mangler der et: Kanye West, Psalms far, er ikke at spotte på et eneste fotografi fra dagen.

Du kan bladre gennem billederne i Kim Kardashians deling her (artiklen fortsætter efter billedet):

Rapperen ligger i øjeblikket i skilsmisse med børnenes mor, Kim Kardashian, og det kan være grunden til, at Kanye West ikke optræder på billederne.

Stjernen har endnu ikke kommenteret på skilsmissen, men flere medier skriver, at han har blokeret Kim fra at kontakte ham og insisterer på, at hun går gennem hans sikkerhedsfolk, hvis hun har noget at berette.

Han har boet på sin ranch i Jackson Hole det sidste års tid, mens Kim Kardashian har optaget tv-programmet "Keeping up with the Kardashians" i vante rammer.

Parret blev separeret i sommer, efter Kanye West i en såkaldt bipolar episode angiveligt afslørede nogle familiehemmeligheder. Kim Kardashian søgte om skilsmisse i februar 2020, og selv sønnens fødselsdag kunne altså heller ikke få de to ekser til at mødes.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close