Kendte5. april 2021

Kim Kardashian sender lille hilsen til Kanye West

Hvilken dramatisk skilsmisse? Kim Kardashian har tydeligvis ikke noget i mod at støtte eksmanden, Kanye West
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kan godt være, at de ikke længere er mand og kone, men Kim Kardashian lader til at have sendt Kanye West en helt særlig form for støtte hen over påsken.

Den 40-årige "Keeping Up With the Kardashians"-stjerne kunne påskesøndag dele en række sexede billeder af sig selv, og fans kunne undgå at bemærke en helt særlig Kanye-detalje på billederne.

Meget tyder nemlig på, at Kim har de nye, super-overdrevet-smarte Yeezy Slides på. Et par sko, der er produceret af Kanyes virksomhed.

- God påske, allesammen, skriver Kim til opslaget, der består af fire billeder.

Kimmy K er iklædt påskegult træningstøj og de smarte sko, som vi nu alle kan frygte bliver sommerens helt store modehit.

Kim har det fint

I sidste måned kunne Kim Kardashians mor og manager, Kris Jenner, over for tv-værten Ellen DeGeneres afsløre, at Kim har det godt, og at hun holder sig beskæftiget efter nyheden om, at Kimye officielt er fortid.

- Kim klarer det godt. Kim har virkelig, virkelig travlt – arbejder på alle sine forskellige projekter, lyder det fra Kris Jenner til tv-vært og veninde Ellen DeGeneres i et interview.

I sidste måned kom det også frem, at Kanye eftersigende skulle have skiftet alle sine telefonnumre ud, så det ikke længere er muligt for Kim at komme i kontakt med ham.

Måske er de gule Yeezy-påskesko Kims forsøg på at forblive gode venner med den Grammy-vindende ordsmed?

Se Kim Kardashians i Kanyes Yeezys her:

Sponsoreret indhold