Reality10. oktober 2019

Sigmund smider tøjet: Linse Kessler jubler

Sanglærken Sigmund har aldrig været bleg for at vise sig frem. Og det er lige præcis hvad den blonde fyr nu gør iført nærmest ingenting, hvilket får selveste Linse Kessler til at bryde ud i jubel
https://imgix.seoghoer.dk/reality_awards_2019_tsl_20190111_0125.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Snart to år er der gået, siden Danmark for første gang stiftede bekendtskab med farverige Sigmund Trondheim i den sidste omgang "X Factor" på DR1.

Siden er der løbet en del vand under broen, og 24-årige sanger og danser har i den grad fået smag for både kendis- og voksenlivet.

Bramfrit har Sigmund fortalt om, at han har mistet sin mødom, ligesom vi har set ham på slap line i tv-programmer som "Divaer i Junglen" og "Til middag hos".

Nu tager den evigt smilende underholder så endnu et skridt væk fra bare at være en omvandrende piruette i det danske kendislandskab.

Den blonde realitystjerne har på sin Instagram-profil, hvor han poserer nærmest kun, som gud har skabt ham.

Artiklen fortsætter under billedet...

Iført intet andet end et par kridhvide boksershorts poserer Sigmund på sin seng, som kun han kan gøre det med den ene hånd bag hovedet, som alle enteratinere ved, at man skal.

Den tidligere "X Factor"-deltager viser dog også, at han kan andet end at synge, danse og nu også posere for kameraet på sin iPhone. I teksten til billedet afslører han, at der er gemt en lille poet i ham.

- At bekymre sig mindre er den letteste vej til at blive glad, skriver Sigmund - selvfølgelig på engelsk i sand Instagram/blogger-stil.

Billedet vækker ikke kun begejstring hos de mange fyre, som drømmer om en nat med Sigmund. Også dronningen af reality-tv Linse Kessler har svært ved at skjule sin begejstring.

- Mumsfillibaba babadiuuuuuu, skriver Linse.

Her på redaktionen er vi ikke 100 procent klar over, hvad "Familien fra Bryggen"-stjernen præcis mener med det, men vi tillader os at tro, at hun er vild med, hvad hun ser.

Se Sigmund på slap line her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold