Sarah Tiedt og Fie Laursen i hed pornokrig

Tilbage i maj måned valgte den 23-årige tv-kendis Fie Laursen for anden gang at reklamere for sugardating. Det fik uvejret til at rase, og hun endte i en gedigen shitstorm.

Det voldsomme uvejr fik hende derfor også hurtigt til at indrømme over for SE og HØR, at hun ville droppe at dele udfordrende billeder på profilen.

I stedet valgte hun bagefter at opfordre sine følgere at købe sig adgang til hendes OnlyFans profil, hvor skandalebloggeren fortsat deler billeder og ikke mindst videoer af sig selv for den nette sum af 30 kroner i skrivende stund.

Det er dog umiddelbart ikke de halvnøgne billeder, der har fået reality-baben Sarah Tiedt op i det røde felt, men nærmere et billede af Fie Laursens seneste indkøb.

Forleden kunne Fie nemlig afsløre, at hun har købt sit allerførste Rolex ur, og på billedet af uret kan kvitteringen skimtes, som afslører, at det er købt for intet mindre end 82.000 kroner.

- Hun viser jer, at hun har penge til at købe et ur til det beløb. Det er virkelig mange penge, og det bruger man ikke bare lige sådan der på et ur, fortæller hun oprørt i en video på sin Instagram-profil.

- Men det gør man åbenbart hvis man hedder Fie, og man vil vise sine følgere, at der er mange penge i at sælge sine trusser og sælge sig selv. Man skal have lov til at gøre det, hvis det er det, man virkelig brænder for, men jeg vil bare fortælle jer, at helt ærligt, det er slet, slet ikke en reel levevej og en lykkelig levevej.

- Man skal have lov til at være den, man er, man skal have lov til at lave om på sig selv og have lov til at gøre, hvad man vil. Men jeg synes ikke, man skal vise sine 300.000 følgere, at man har råd til at købe et ur til 82.000, fordi man lige nemt kan sælge sine trusser og kan sælge sin krop.

Det er billederne herunder, som reality-baben henviser til

View this post on Instagram

my first rolex

A post shared by FIE LAURSEN (@fielaursenofficial) on

Fie er dog bestemt ikke enig i Sarahs udtalelse og skriver selv på sin Story:

- Det er ikke dit job at definere, hvad en lykkelig levevej er! Og startede hele din karriere egentlig ikke ved at du kneppede på tv?

Til SE og HØR skriver Fie i en sms, at hun mener Sarahs udtalelser er uden hold i.

- Jeg sælger ikke mig selv, jeg sælger en ydelse. Jeg er ikke forkert. Jeg nægter at reagere på hendes drama, da det er negativt og unødvendigt.

- Hun mener, jeg viser unge følgere, at jeg har sex på kamera. Det er forkert og dobbeltmoralsk. Min platform er 18+? Derimod har hun selv haft sex på Paradise Hotel foran hele Danmark, hvor helt unge og børn har set det, da hun kke gjorde det på en lukket 18+ platform som jeg.

Luften er brandvarm mellem de to reality-deltagere i øjeblikket. Foto: Kaspar Wenstrup / Jesper Sunesen

Også bror Boris har meldt sig ind i kampen og anklager Sarah for at have gjort en særlig ekstra indsats på en af hans venner for at få en flaske på klubben Arch.

Boris holdte sig ikke tilbage med detaljerne. Foto: Instagram 

Dén kommentar fik Sarah til straks at reagere og delte en kontant besked med sine mere end 159.000 følgere.

- Altså Boris, jeg har en kæreste? Jeg bor i Aarhus? Jeg kommer ikke rigtigt på Arch? Jeg drikker ikke sprut? Jeg kender dig ikke og har aldrig festet og været i byen med dig eller din ven.

- Jesus, en brøler at fyre af..., slutter hun.

Fie understreger overfor SE og HØR, at uret ikke er købt for penge, hun har tjent på OnlyFans.

SE og HØR har desuden forsøgt at få en kommentar fra Sarah, men hun er ikke vent tilbage.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close