Så vanvittigt mange penge er Kylie Jenner værd

Kylie Jenner er ved at lære Stormi de vigtigste ord, hun bør kende.

Kylie Jenner er ved at lære Stormi de vigtigste ord, hun bør kende.

Foto: MEGA

Der er penge i at eje et af verdens allerhotteste make up-firmaer - rigtig mange penge! 

Kylie Jenner er nu verdens yngste milliardær - nogensinde (i dollars vel og mærke. Hun har allerede ramt en milliard, hvis formuen blev talt i kroner). Det skriver Forbes

I midten af november underskrev Jenner en eksklusiv distributionsaftale med skønhedsforhandleren Ulta Beauty. Realitystjernen havde indtil da kun solgt sin make up online og i små pop up-shops engang imellem.

Aftalen  med Ulta betød, at hendes lip kits, bestående af en mat læbestift med tilhørende lipliner, til lige under 200 danske kroner, nu også blev solgt i Ultas over 1000 butikker. 

Over de efterfølgende seks uger solgte Kylie Cosmetics produkter for svimlende 54,5 millioner dollars i Ulta-butikkerne. Og det har fået Forbes til at estimerer, at Jenners virksomhed - som hun i øvrigt ejer helt selv - nu er mindst 900 millioner dollars værd. Dertil skal lægges de penge, Jenner allerede har tjent på sin profitable virksomhed. 

- Jeg havde ikke forventet noget af det. Jeg havde ikke forudset det. Men denne anerkendelse føles virkelig godt. Det er et stort klap på skulderen, siger Jenner til Forbes. 

Nu er Kylie Jenner i en alder af blot 21 år altså den yngste selvfremstillede milliardær nogensinde. Hun slår dermed Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg, der var 23 år, da han ramte milliardær-milepælen.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close