Kendte19. februar 2019

Kylie Jenner afslører hvad hun har fået lavet i ansigtet

Rygterne om, at Kylie Jenner skulle have fået lavet plastikkirurgi i ansigtet har længe svirret på nettet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega305405_003.jpg
 Foto: MEGA

I mange år har Kylie Jenner været forfulgt af rygter om, at hun skulle have fået lavet plastikkirurgi i ansigtet.

Men nu tager hun bladet fra munden og fortæller om, hvad hun egentlig har fået lavet. Det gør hun i et interview med Paper Magazine.

Her slår hun fast, at hun aldrig har lagt sig under kniven, men at hun derimod er meget glad for fillers.

- Folk tror, at jeg har lagt mig under kniven og har rekonstrueret mit ansigt, men det er slet ikke sandt, fortæller den 21-årige i interviewet og fortsætter:

- Jeg rædselsslagen. Det ville jeg aldrig gøre. Folk forstår ikke, hvad god makeup, flot hår og fillers virkelig kan gøre.

Realitystjernen har dog længe kæmpet med rygterne om, at hun skulle have fået opereret sin kæbe og sine kinder.

- Det er fillers. Det benægter jeg ikke, siger hun, når hun kommenterer på sit ændrede udseende, som fans af "Keeping up with the Kardashians" har kommenteret i mange år.

I interviewet med Paper Magazine fortæller Kylie også om livet som mor. For selvom hun kun er 21 år, så var det altid en drøm for hende at blive mor i en unge alder. En drøm, som rapperen Travis Scott hjalp hende med at få til at gå i opfyldelse.

Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er oprigtigt, hvad jeg ønskede mig... At være en ung mor. Jeg tænkte, at det var det, jeg gerne ville, og hvis folk accepterer det eller ikke gør, så er det fint med mig, fortæller Kylie i interviewet.

Kylie fortæller også om forholdet til Travis Scott og indrømmer, at de på ingen måde er gift endnu.

- Jeg ville fortælle det, hvis vi var, siger hun for at slå rygterne helt ihjel.

Kylie Jenner har netop kunnet fejre, at datteren Stormi Webster har levet i et år.

Det blev gjort med en overdådig fest, hvor Kylie havde inviteret alle sine venner og familie til fest med hoppeborge, karuseller, candyfloss og lækker mad.

Realitystjernen deler gladeligt billeder af sin lille datter på de sociale medier, ligesom Stormi også rejser med mor rundt i verden, når hun er på ferie eller sammen med Travis Scott på turné.

Sponsoreret indhold