70-årige Dan om Robinson-comeback: Jeg fik ståpels

Dan Marstrand.

Dan Marstrand.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Dan ”The Man” Marstrand tog hele landet med storm, da han i 1999 sikrede sig sejren i ”Robinson Ekspeditionen”.

Mandag aften var den i dag 70-årige ø-kæmper igen tilbage, da han kortvarigt gæstede det legendariske reality-program i anledning af, at ekspeditionen i år fejrer 20 års jubilæum.

Og gensynet med den filippinske trope-ø var fantastisk, fortæller Dan i et interview med SE of HØR:

- Det var helt vildt! Jeg fik ståpels, fortæller Dan Marstrand.

Du kan se hele interviewet med Dan Marstrand længere nede i artiklen.

Selv om gensynet var glædeligt, er Dan dog overbevist om, at hans tid i ekspeditionen definitivt er ovre.

- Det blev et dejligt punktum, fortæller han om det kortvarige ophold på Robinson-øen, hvor han hjalp vært Jakob Kjeldbjerg med at sætte årets hold.

Du kan se hele interviewet herunder:

Dan Marstrand blev kendt i hele Danmark, da han i 1999 vandt "Robinson Ekspeditionen", efter at han kom med i programmet som "joker".

– Livet blev aldrig det samme igen. Det var voldsomt, og det har det været lige siden, har han tidligere fortalt i et interview med SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Robinson-feberen ramte for alvor Danmark i 1999, da Dan Marstrand vandt TV3’s reality-show. 
– Da jeg vandt, blev det sagt i Radioavisen, fortæller legenden, der stadig passer godt på trofæet.

– Da jeg vandt, blev det sagt i Radioavisen, fortæller legenden, der stadig passer godt på trofæet. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg var den mand, der blev skrevet mest om i 1999.

– Der var en stor Robinson-orgasme, og jeg bliver stadig genkendt alle vegne, forklarede Dan Marstrand i et tidligere interview med SE og HØR.

Han vandt ikke kun trofæet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dan Marstrand Robinson

(Foto: TV3)

Da han i 2001 var til fest i forbindelse med Robinson-finalen, hvor Malene Hasselblad vandt, blev benene slået væk under ham.

– Jeg mødte Nada, som var med i 1998. Vi blev kærester og gift i 2002, har han tidligere fortalt.

De fik sammen to børn, Mille der i dager  ni år og Liv, der i dag er 13 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dan Marstrand og Nada Bang fra Robinson

I 2002 fik Dan og Nada dog chancen for at overleve sammen, da de deltog i ”Robinson All-Stars”. Samme år blev de gift på Kreta, hvor SE og HØR købte rettighederne til at dække brylluppet. (Foto: Aller Media DK)

Men kærligheden varede desværre ikke evigt.

– Jeg kan ikke leve i et forhold. Vi er perfekte venner, og jeg har børnene hver 14. dag. Vi tager på ferie og holder jul sammen, jeg kan bare ikke bo sammen med nogen, har Marstrand tidligere fortalt til SE og HØR.

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close