Nyheder3. december 2008

Dan Marstrand: Far igen

Ekskonen Nada Bang har givet den 60-årige Robinson-vinder endnu en datter
"Dan the Man" er selvfølgelig lykkelig for Nada, datteren Liv og den lille nye prinsesse
"Dan the Man" er selvfølgelig lykkelig for Nada, datteren Liv og den lille nye prinsesse
 Foto: All Over og privat

Altid friske og fyrige Dan Marstand er om nogen beviset på, at man som 60-årig stadig kan have både held og krudt i sprøjten.

Nu er han nemlig blevet far for femte gang, efter at ekskonen Nada Bang fødte en lille pige lørdag aften - det tidligere pars andet fælles barn.

- Ja, så er Danmarks lækreste og smukkeste pige kommet til verden. Det startede klokken 19 og vupti ... en time senere var lillepigen ude.
Hun vejer 3400 gram og er 52 centimeter lang, fortæller en jublende Dan.

Han har de seneste 14 dage op til fødslen været væk fra sit eneboer-domicil på Fyn for at bo hos Nada i Dianalund, og de næste 14 dage vil han også tilbringe sammen med mor og barn, selv om han og Nada ikke længere er permanent sammen.

- Faderen har det godt, og ... nå, ja, moderen ligeså. Det kan godt være, det er femte gang for mig, men at blive far er det største i verden - hver eneste gang. Børn er guld, lyder det fra vildmanden.

Sponsoreret indhold