Paradise-Charlotte: Nederen at Patrick kom tilbage

Han var egentlig på vej ud i går, da Jesper pludselig meldte sig selv til at forlade hotellet i Mexico helt frivilligt.

Patrick Brylovs tilbagevenden var dog ikke ubetinget populær hos hans bøddel, Charlotte DelaRosa Sørensen.

- Følelserne, da Patrick får lov til at blive, er blandede, da jeg selv lige har valgt ham fra.

- Endelig var der noget, der begyndte at gå godt for min gruppe, så når det så vender 100 grader til sidst, er det selvfølgelig nedtur, fortæller Charlotte til sh.dk.

Der er dog ingen dårlige følelser de to imellem.

- Jeg synes, at Patrick er en rigtig sød person inde på hotellet. Der er altid gang i ham, og han er altid den, som sætter en masse lege i gang.

- Grunden til, at jeg vælger Patrick fra, har intet med ham som person at gøre.

- Men han er en mega stærk spiller fra den modsatte gruppe.

- Det er ingen hemmelighed, at det var en rigtig nederen situation, for selvom han stod i den modsatte gruppe, var det alligevel ikke fedt at skulle vælge imellem to dejlige personligheder .

Hovedpersonen, Patrick Brylov, har også fortrudt, at han ikke kæmpede mere, da han pludselig så sig selv i farezonen.

- Da jeg fandt ud af, hvor mange mennesker, der havde kæmpet for at redde mig derinde - og der tilmed var en anden gæst, der valgte at bytte plads med mig, der knækkede filmen for mig.

- Selv om jeg på det tidspunkt værdsatte hver eneste dag på hotellet, så er det ikke mig som person at ligge og være ligeglad med at ryge ud, når man har været så heldig at få en chance til.

- Det gav mig ekstrem dårlig samvittighed, og specielt også over for Jesper, som fortjente at være der mange flere dage.

- Og de menneske, der havde brugt hele dagen på at finde en løsning, der ville redde mig.

- Det gjorde, at filmen knækkede for mig. Jeg følte mig som en forkælet møgunge, som på trods af modgang stadig får sin vilje, siger patrick til sh.dk

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close