Paradise Hotel 30. juli 2019

Husker du Daghan fra "Paradise Hotel"? Her er han i dag

Han var en af de helt store personligheder i sæson syv af "Paradise Hotel", men i dag lever Daghan Bilgisu et noget mere stille liv helt uden for rampelyset

Da den syvende sæson af "Paradise Hotel" løb over skærmen, var Daghan Bilgisu en af de personer, som i den grad delte seerne.

Nogen elskede ham for hans kompromisløse spillestil, mens andre hadede ham som pesten for hans alfahanrolle og til tider arrogante attitude.

Sikkert er det dog, at han er en af de få deltagere i det populære TV3-program, som folk kan huske. Den dag i dag bliver Daghan stadig stoppet af og til af folk, som vil have et billede med ham.

Og da den 33-årige ex-paradiso så forleden dukkede op til finalefesten for dette års sæson af "Paradise Hotel", kneb folk da også lige øjnene sammen en ekstra gang.

Siden Daghan rendte rundt på det mexicanske luksushotel først i sæson syv i 2011 og igen i en reunion-sæsoni 2012, har han ikke været at finde på skærmen. Til gengæld har han haft travlt med så meget andet.

Se et interview med Daghan i toppen af artiklen!

- Det er nemmere at spørge, hvad jeg ikke har lavet! Jeg har arbejdet som ejendomsmægler, og lige i øjeblikket er jeg sikkerhedskonsulent og bor i København, fortæller Daghan til SE og HØR.

Til trods for at vi ikke har set den veltrænede fyr på skærmen i over syv år, dukkede han altså op til finalefesten for dette års udgave af "Paradise Hotel".

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Thomas Laursen

Daghan var en benhård alfahan, da han var med i "Paradise Hotel" (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg er ikke tilbage i rampelyset. Jeg skal jo også ud og hygge mig en gang i mellem, og tilfældigvis endte jeg her i aften, slog Daghan fast.

I dag er den hårdtpumpede ex-paradiso blevet gift med sin kone Nilab. Og den tidligere reality-deltager har ikke tænkt sig at vende tilbage til skærmen.

- Det har jeg ikke nogen interesse i. Jeg synes, at jeg er blevet lidt for gammel til det, så derfor holder jeg mig væk fra det, slår Daghan fast.

Se det store "Paradise"-talkshow lige her:

Sponsoreret indhold