Frustreret Anna Due: Jeg bliver ved med at tabe mig

Søndag var en rigtig dårlig dag for reality-stjernen Anna Due. (Foto: René Schütze)

Søndag var en rigtig dårlig dag for reality-stjernen Anna Due. (Foto: René Schütze)

Foto: René Schütze

 
Nogle kæmper med at smide de overflødige kiloer, mens andre har det helt modsatte problem.
 
Anna Due er én af dem, der har svært ved at tage på. Faktisk har hun den seneste tid tabt sig, og vægten er røget helt ned på 52 kilo.
 
 
Det fortæller den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager på sin blog.
 
 
- Jeg blev ret frustreret da jeg stod på vægten i går. Jeg har jo haft lidt problemer med at tage på siden fødslen, men det begyndte da at gå fremad! Nu har jeg desværre fået et “tilbagefald”. Jeg taber mig, og er helt nede på 52 kilo – øv øv øv.
 
Anna Due begyndte at have problemer med at tage på, efter at hun fødte sønnen Villian sidste sommer, og nu håber hun, at andre – der har været i en lignende situation – kan komme med gode råd til hende. Hun ved dog godt, hvorfor vægten nogen gange går den forkerte vej.
 
 
- Jeg glemmer nogle gange at spise morgenmad, og jeg glemmer også nogle gange at spise på arbejdet – men ellers så synes jeg da at jeg spiser som en hest, ha ha. Når der først står mad foran mig, så grovæder jeg, skriver Anna Due på sin blog og tilføjer:
 
- Spiser altså også ret meget chokolade inden jeg går i seng, det burde da også sætte sig? Men nej… Hmm.. Jeg ved godt at mange tænker at det er et “luksus problem”, men jeg vil gerne se sund ud og det gør jeg desværre ikke lige nu.
 
- Er der nogle af jer som har en effektiv (sund) fedekur eller har nogle gode råd til hvordan jeg kan tage på?, skriver hun til slut på sin blog.
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close