Husker du Numse-Rasmus? Nu vil han være DR-stjerne

Numse-Rasmus vil tilbage på skærmen.

Numse-Rasmus vil tilbage på skærmen.

Foto: René Schütze

Du husker ham sikkert som den selvsikre mand i programmet "Singleliv", der blev sendt på Kanal 4. 

Siden har der været stille om Rasmus Billing Birnbaum, der til dagligt bor i Aalborg. 

Men nu vil den 44-årige realitystjerne gøre comeback i DR's nye program "Øen".

I programmet efterlades 12 danskere alene på en øde, tropisk ø, kun med vand nok til at klare sig i et døgn. 

Deltagerne skal klare sig selv i en måned, og der kommer ikke noget kamerahold med på "Øen". De medvirkende dokumenterer selv programmet med kamera.

Numse-Rasmus mener, at han er skabt til programmet, og det vil kunne rykke ham på det personlige plan.   

- Jeg synes, det er et angstprovokerende program. Man er sin egen værste fjende, og man får virkelig prøvet nogle grænser af. Det er også det eneste program på DR, som jeg kunne finde på at deltage i, fortæller Numse-Rasmus til SE og HØR.

Selvom Numse-Rasmus er kendt for at være glad for at promovere sig selv, så er det ifølge ham selv ikke derfor, han vil deltage i DR-programmet.  

- Jeg gør det ikke for at få opmærksomhed, som mange tror. Jeg vil tage det seriøst. Hvis solen for eksempel skinner, så vil jeg dække mit ansigt med mudder, så jeg ikke bliver forbrændt, lyder det filosoferende fra Numse-Rasmus. 

Det er først til marts, at deltagerne til "Øen" bliver fundet, men Rasmus har allerede lagt billet ind hos produktionsselskabet, der laver programmet.

- Jeg ringede til Metronome lige efter nytår, men de sagde, at de ikke var gået i gang med at caste deltagere. Jeg håber virkelig, jeg bliver valgt, lyder det fra reality-stjernen.

Udover "Singleliv", så har Ramus også medvirket i TV3's "Et ton cash". 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close