Nu taler Hannah Melissas offer: - Det' til at brække sig over

Hannah Melissa blev i sidste uge dømt for et groft overfald begået mod hendes kærestes eks.

Hannah Melissa blev i sidste uge dømt for et groft overfald begået mod hendes kærestes eks.

Foto: Dan Mariegaard

Hun blev hevet i håret, sparket og slået – og Hannah Melissa og René Bæk tog endda så voldsomme kvælertag på hende, at hun endte med at have ufrivillig afføring i bukserne.

Med andre ord var det et sandt mareridt, som offeret – Jeanette Kristensen – oplevede, da hun tilbage i marts blev overfaldet af ”De Unge Mødre”-deltageren Hannah Melissa og hendes kæreste René Bæk.

Parret sad efterfølgende varetægtsfængslet i ni uger, og i sidste uge faldt dommen. Den lød på henholdsvis fire og fem måneders ubetinget fængsel samt en erstatning på i alt 99 kroner.

Og dét er offeret Jeanette bestemt ikke tilfreds med. Hun er derimod rasende.

- Det' til at brække sig over. Jeg kan overhovedet ikke forstå, at to mennesker, der har tæsket en pige, bare kan gå som om ingenting er sket. Jeg synes, det så langt ude, at jeg overhovedet ikke forstår det og tænker “fuck, det danske retssystem er langt ude, siger Jeanette til Realityportalen.dk.

Jeanette havde håbet på, at både Hannah Melissa og René Bæk ville blive straffet hårdere. De var da også tiltalt for flere alvorlige forhold; blandt andet grov vold, frihedsberøvelse og trusler. Parret endte med at blive dømt for det første forhold, der omhandlede vold, men på grund af usikkerhed i bevisbyrden blev parret frifundet for de andre forhold.

Under overfaldet, der fandt sted 18. marts, blev Jeanette både sparket, hevet i håret – og der blev også taget så voldsomme kvælertag på hende, at hun endte med at have ufrivillig afføring. De 99 kroner, som Jeanette får i erstatning, er netop for bukserne.

- Jeg synes, det langt ude. 99 kroner kom igen. Det bedre end ingenting, men jeg synes stadig, det er latterligt, men min advokat og jeg kunne ikke gøre mere, da vi ikke kunne lægge bevis for, at jeg har været i min seng, nu da jeg ikke laver noget, forklarer Jeanette i interviewet med Realityportalen.dk.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close