Reality22. november 2021

Martin og Ralf om Amanda Saschas "badeferie": - Det er hårdt klippet

Vi ser kun en brøkdel af diskussionen med Amanda Sascha i "Robinson ekspeditionen", fortæller Ralf og Martin. De mener, produktionen har klippet det stramt til, men Amanda Sascha siger, det er klippet til deres fordel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er fuld smæk på dramaet i "Robinson ekspeditionen", hvor Amanda Sascha bliver beskyldt for at være på badeferie.

Det har kostet nogle hug fra seerne til Martin og især Ralf, og nu forklarer de to spillere, hvad der egentlig skete.

- Vi skulle presse Amanda Sascha til at tage en dødskamp, og meget er sket, som de ikke har taget med. Folk mener, vi er nogle store idioter, fordi det er klippet på en måde, så det kommer ud af det blå, siger Martin til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2212_stills_072.png
 Foto: NENT

Ralf og Martin diskuterer med Amanda Sascha i ugens afsnit af "Robinson ekspeditionen". Foto: NENT

Ville presse Amanda Sascha med "badeferie"-kommentar

Han forklarer, at han bruger vendingen med badeferien for at skubbe til Amanda Sascha. Både fordi, han synes, hun er blevet svær at snakke med, og fordi det er vigtigt for ham, at det ikke bliver Jesper, der tager dødskampen, da han så vil udfordre en fra Martins alliance, som er Ralf, Oliver og Katrine, hvoraf sidstnævnte endnu ikke har taget en dødskamp.

- Amanda Sascha var presset, fordi hun ikke måtte sige de ting, Oliver havde sagt til hende i de tests, han kørte på hende. Så hun var ikke til at snakke med. Derfor ville jeg have hende i dødskamp og sagde, at hun var på badeferie - men vi havde det godt igen lige bagefter.

- Jeg får hug på grund af den kommentar (at sige, Amanda Sascha var på badeferie, red.). Det var den eneste måde, jeg følte, jeg kunne presse hende, siger Martin og forklarer:

- Og Katrine har ikke taget nogen dødskamp, men hende spiller jeg sammen med, så hvorfor skulle jeg skyde efter hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2212_stills_055.png
 Foto: NENT

Mens Martin, Katrine og Ralf spiser Martins vundne bøfmiddag, fortæller Oliver til Amanda Sascha, at de vil stemme hende ud. - Det er megasynd, at man kører sådan et pres på hende, siger Martin. Foto: NENT

Ralf: - Jeg kan slet ikke genkende det

- Det er godt nok klippet hårdt, siger Ralf som det første, da SE og HØR spørger til diskussionen med Amanda Sascha.

Han forklarer, at der på det tidspunkt har været dårlig stemning i et par dage, og at han oplever, at Amanda Sascha ændrer adfærd allerede efter auktionen, hvor han bliver spurgt, om det er i orden, at hun kun har fået beløbet på 300 kroner, da de forskellige pengeposer skulle fordeles.

- Jeg svarer ja, men jeg synes jo, hun er mere værd end 300 kroner. På det tidspunkt synes jeg dog, det er en meget fair rangering i forhold til spillet.

- De efterfølgende dage er hun meget sur og bider af os. Det bliver fremstillet meget ensidigt i det program. Vi er nogle stykker tilbage, der slet ikke kan genkende, at det er ridset så hårdt op, siger Ralf, der ringede Katrine op, så snart han så diskussionen på tv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2212_stills_054.png
 Foto: NENT

Katrine, Martin og Ralf spiser bøf 300 meter nede ad stranden for de resterende tre spillere, Amanda Sascha, Jesper og Oliver, der kan kigge på, mens de forbereder ris. Foto: NENT

Ifølge Ralf er diskussionen på tv et sammenklippet produkt af, at tingene er spidset til, nu hvor de kun er seks deltagere tilbage, og de har overlevet i Den Dominikanske Republik i 38 dage, hvor de har gået op og ned ad hinanden.

- Der bliver bidt af os en hel dag. Det, Amanda Sascha siger med børnehaven, er i den milde ende. Der bliver også sagt nogle andre ting, som jeg husker det.

Amanda Sascha: Blev kaldt hjernedød

Amanda Sascha er helt enig i Ralfs første udsagn, men ikke i det andet.

- Det er en diskussion, der foregår over en hel dag og er klippet ned til få minutter. Men jeg sagde ikke så meget andet end det, man ser, for jeg gad ikke være en del af det, så jeg holdt mig væk og snakkede lidt med Jesper, fortæller hun til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2212_stills_119.png
 Foto: NENT

Amanda Sascha har siden talt ud med alle, og det har hjulpet gevaldigt på relationerne. I dag er de alle gode venner. Foto: NENT

- Jeg ved ikke, om jeg vil sige, det er blevet klippet stramt. Det ser pænere ud, end det var - jeg følte det mere voldsomt, end det ser ud. For eksempel fik jeg også at vide, at jeg er hjernedød. Så det er blevet klippet pænt sammen, det kunne have været meget værre.

Hun fortæller, ligesom Ralf og Martin, at meget bunder i misforståelser.

- Der sker mange ting dernede, også bag kameraet. Det spidser til, folk er pressede, og nogen har måske svært ved, hvordan de skal udtale sig. Men det var ikke en sjov dag. Jeg havde kun mig selv den dag.

Hele diskussionen om dødskamp og badeferie kan da også stadig få Amanda Sascha op i det røde felt. For selv om hun har lagt det bag sig, føler hun sig stadig dårligt behandlet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/re_pgm2212_stills_095.png
 Foto: NENT

- Der er ikke meget badeferie over "Robinson". Jeg har kæmpet min røv i laser for at stå der, hvor jeg står, og jeg er ikke blevet bakket op af en kæmpe alliance, siger Amanda Sascha til SE og HØR. Foto: NENT

- Det er sjovt, de siger, de vil presse mig til en dødskamp, som jeg sidder og siger, jeg gerne vil tage. Så "badeferie" er også noget pis at sige. Det hele var aftalt, så det var latterligt, at vi skulle sidde og lade, som om vi stemte om det.

- Ingen opfører sig ordentligt den dag, og det gælder alle. Jeg gider ikke finde mig i at blive behandlet på den måde. Jeg står op den dag og får smidt i hovedet, at vi skal stemme. Folk bliver mærkelige og grove i munden, så selvfølgelig bliver jeg underlig, for jeg får jo ikke noget ud af at snakke med dem. Ingen tager ansvar, folk er bare modbydelige.

Sponsoreret indhold