Reality10. oktober 2019

Manden i Linses liv: Moster Niller

Den farverige fyr, kendt som Moster Niller, er meget mere end Linses ven. Han kalder deres forhold for et ægteskab uden sex.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/niels_og_linse_wen_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Niiiiller ... De fleste "Familien fra Bryggen"-fans kan uden tvivl genkende, når Linse hidkalder Moster Niller, hvis hun har brug for at få samlet møbler eller løftet tunge ting.

– Man kunne godt tænke, at jeg er hendes slave. Men hun hjælper også mig med ting. Det går begge veje, men det er bare ikke altid sjovt at filme mit liv. Det er jo Linse, man følger, og jeg er kun med på sidelinjen, siger 28-årige Moster Niller, der har det borgerlige navn Niels Laigaard Mikkelsen.

– Jeg bliver ikke udnyttet, og hvis jeg gør, så får jeg mad fra hende, siger han med et grin, da SE og HØR besøger ham på Amager, hvor han bor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/niels_laigaard_soeren_jul_lamberth2.jpg
 (Foto: Søren Lamberth)

– Jeg er ikke under tøflen, det ser bare sådan ud. Jeg kan tage det og svarer hende igen, hvis det bliver for meget, siger Moster Niller, der er kendt som Linses gode ven i "Familien fra Bryggen". (Foto: Søren Lamberth)

Hurtigt venner

Det er seks år siden, at Linse og Niels mødte hinanden, da han skulle style hende til musikvideoen "Lidt for blond", som hun lavede med Ronnie Garner.

– Vi hyggede os helt vildt og fjollede rigtig meget. Hun fik mit nummer, fordi hun gerne ville have mig til at lave noget mere, og en-to-tre begyndte vi at skrive sammen hver dag, og nu ses vi stort set hver dag, forklarer Niller.

Farverig sønderjyde

Langsomt begyndte han derfor også at være en del af "Familien fra Bryggen". Men han har også et liv udenfor.

– Jeg arbejder som makeupartist og hårstylist til fotoshoots og musikvideoer og i butikker, siger Niels Laigaard, som er det navn, han bruger, når han tager på arbejde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/niels_laigaard_soeren_jul_lamberth3.jpg
 (Foto: Søren Lamberth)

Makeup er både hans job og personlige interesse. – Jeg bruger makeup, hvis jeg gerne vil se godt ud, eller jeg skal noget specielt. Jeg synes også, jeg er pæn uden, så det er ikke et must. (Foto: Søren Lamberth)

Det er også det navn, hans forældre døbte ham, og han brugte, da han voksede op i Hammelev i Sønderjylland.

– Jeg havde løse håndled og var ikke bange for at vrikke med numsen, og så havde jeg en farvet tøjstil, som ikke var helt normal, lyder det.

Det fik folk til at vende sig en ekstra gang, når de så ham.

– Jeg har ikke noget imod, at folk kigger. De gør mig ikke noget ondt. Lad dem bare kigge og brække nakken på det.

Jeg nyder at se mig selv i spejlet, og jeg bliver glad, når jeg ser farverne, og at jeg ikke bare ligner alle andre og falder i et med tapetet, kommer det med et smil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/niels_laigaard_soeren_jul_lamberth.jpg
 (Foto: Søren Lamberth)

– Jeg har altid været til farver. Da jeg boede i Jylland, var jeg kendt for at være ham med de lilla og turkis bukser, og senere begyndte jeg også at komme alle mulige farver i håret, kommer det med et grin fra Moster Niller. (Foto: Søren Lamberth)

Sexløst ægteskab

De sidste mange år har Niller boet i København, og selv om han egentlig er til mænd, så er det nærmeste, han kommer et parforhold, det forhold, han har med Linse Kessler.

– Jeg har udnævnt mig selv til manden i Linses liv, fordi det er mig, der samler ting for hende. Jeg mener, vi lever i et ægteskab uden sex, men det er hun ikke enig i, siger Moster Niller og griner.

– Vi er hele tiden sammen og bliver konstant opdateret på hinandens liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/niels_laigaard_soeren_jul_lamberth4.jpg
 (Foto: Søren Lamberth)

Tøj og sko har en kæmpe plads i hans hjerte. – Jeg bruger de her sko, når jeg er til events eller til pride. (Foto: Søren Lamberth)

Han er dog ikke afvisende over for, at Linse en dag vil blive skubbet ud på sidelinjen.

– Hun vil altid være min rigtig gode ven, og lige nu har jeg ikke tid til en kæreste, men jeg er ikke i tvivl om, at det kommer, når tiden er til det.

Du kan møde Moster Niller, Linse og resten af "Familien fra Bryggen" på TV3 torsdag klokken 20.00.

Se Moster Niller vise rundt i sin lejlighed:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold