Luksusfælden24. september 2019

Sådan går det Lene fra "Luksusfælden" i dag

Lene havde i aften besøg af ”Luksusfældens” eksperter i håb om, at de kunne hjælpe hende med at få styr på hendes skrantende økonomi. Det kunne de heldigvis – og i dag kører det hele på skinner for den unge bartender
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_1.jpeg
 (Foto: TV3)

”Luksusfældens” to eksperter var i aften rejst til Vojens for at hjælpe Lene. Den unge bartender havde oparbejdet en gæld på over 400.000 kroner, men shoppede alligevel gladelig tøj i tide og utide.

Faktisk kunne de to eksperter konkludere, at Lene havde brugt hele 19.000 kroner om året på tøj – penge der ellers burde være gået til den store gæld, som skyldtes Lenes vilde fortid, hvor hun brugte de fleste af pengene på hash.

Hashen er for længst lagt på hylden – og efter ”Luksusfældens” eksperterne var forbi, er andre dårlige vaner også blevet lagt på hylden. Det fortæller Lene i dag til SE og HØR.

Det er således slut med at bruge penge på tøj, når hun ikke har brug for det:

- Jeg havde jo masser af tøj, så havde ikke brug for nyt. Det har været nemt at omstille sig, nogle gange har det været svært ikke at blive fristet til at købe tøj. Men så tænker jeg, at jeg hellere vil være gældfri end shoppe, og så går det alligevel, fortæller Lene til SE og HØR.

Hun tilføjer, at hun har overholdt budgettet til punkt og prikke, siden eksperterne forlod hende og kæresten Thomas tilbage i maj.

Og hun har endda været så fornuftig med pengene, at der har været råd til at oprette en opsparing:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/luksusfaelden.jpg

Eksperterne Kenneth Hansen og Carsten Linnemann fik styr på Lenes skrantende økonomi - og det er Lene taknemmelig for. Foto: TV3

- Jeg putter 500 kroner over på en opsparing hver måned, og det er jo rart, fortæller Lene, der takket været eksperterne kan se frem til at være gældfri om fire år, hvis hun og Thomas fortsætter den gode stil:

- Så vil vi spare endnu flere penge op. Drømmen er et lille byhus inde i Haderslev, fortæller Lene til SE g HØR.

Før røg hun en pakke cigaretter om dagen, men sådan er det langt fra i dag. Efter eksperterne kom forbi, skar hun nemlig gevaldigt ned på den usunde vane.

- Jeg ryger stadig ganske lidt. Jeg ryger en lille smule, når jeg er på arbejde. Jeg tror, jeg er nede på fire cigaretter, og derhjemme har jeg en e-cigaret. Så det er der skåret gevaldigt ned på. Men jeg vil stadig gerne være helt røgfri, fortæller Lene, der er mere end taknemmelig for, at ”Luksusfælden” kom forbi:

- Thomas og jeg var jo happy, inden de kom, og vi er stadig happy i dag. At jeg ikke har haft styr på økonomien har måske været lidt en hæmsko, som nu er væk. Det kører bare. Vi er stadig mega glade for hinanden, fortæller en glad Lene til SE og HØR.

Sponsoreret indhold