Luksusfælden22. september 2015

"Luksusfælden": Sådan går det Christine og Thomas i dag

”Luksusfældens” eksperter besøgte tirsdag aften Christine og Thomas fra Kvanløse. Parret havde en gæld på over én million kroner og anede slet ikke, hvordan de skulle komme ud af den økonomiske knibe. Men takket være eksperterne er der nu lys for enden af tunnellen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_i_kvanloese_2.jpg
 TV3

Tirsdag aften besøgte ”Luksusfældens” to eksperter Kvanløse nær Holbæk. Her bor det unge par Kristine (26) og Thomas (34), og parret havde mere end brug for eksperternes hjælp – for gælden var endt på svimlende 1.103.000 kroner.

Økonomien truede med at ødelægge parrets forhold, for Thomas engagerede sig ikke i hans og kærestens skrantende økonomi. I stedet valgte han for eksempel at købe et dyrt fjernsyn til 15.000 kroner, selvom Kristine bad ham lade være.

Da de to eksperter begyndte at granske parrets økonomi, fandt de dog ud af, at det ikke kun var Thomas, der havde problemer. For med to katte, adskillige fritidsaktiviteter og tre store hunde fossede pengene ud af parrets konti.

Eksperterne var derfor ikke sene til at konkludere, at parret måtte i gang med en større livsomlægning, hvis de skulle redde økonomien – og forholdet.

Og parret lyttede til eksperternes råd. Og hverdagen er i dag blevet en helt anden, fortæller Christine til SE og HØR:

- Det går supergodt. Det kunne sådan set ikke gå meget bedre. Vi har fået styr på det hele, og vi følger vores budget. Vi er blevet en glad familie igen, siger Christine.

Parret ødsler ikke længe pengene væk. De følger budgettet og sørger for ikke at bruge penge, som de ikke har. Rygestoppet er dog ikke 100 procent gennemført:

- Vi arbejder på det. Men vi har sørget for at budgettere med, at vi stadig ryger lidt. Så det er ikke noget, der går ud over vores budget. Vi ryger stadig lidt, men vi holder os inden for budgettet, siger Christine og tilføjer, at parret har droppet alle deres fritidsaktiviteter – på nær én.

- Vi har valgt at ofre 189 kroner i måneden på, at jeg er begyndt i motionscentret. Det er primært fordi, at jeg gerne ville tabe mig lidt og få mere overskud. Vi blev enige om, det var en god investering. Men Thomas spiller ikke bordtennis mere eller tager på Brøndby Stadion. Det har vi droppet, siger Christine.

De har dog heller ikke droppet deres 10 år gamle hund, selvom eksperterne slog fast, at de ikke havde råd til dyr.

- Vi har stadig Misty. Og vi lægger stadig 100 kroner til side hver måned, så der er penge til at have hende, fastslår Christine.

I tirsdagens program valgte de to eksperter at sælge parrets bil. Der var simpelthen ikke luft i det nye budget til en bil. I stedet må familien nu bruge det offentlige, når de skal besøge venner og familie.

- Vi klarer os rigtig fint uden bil. Nogen gange kan det godt være lidt svært, hvis vi skal rigtig langt. Så kan det godt være lidt af en udfordring med flere timer i en bus, men vi klarer os fint uden, og vi er glad for ikke at have noget stående i indkørslen, som pludseligt kan give os uforudsete udgifter.

Christine leder stadig med lys og lygte efter et job. Men hun håber på, at der snart er gevinst.

- Jeg har desværre ikke fået job endnu, men jeg sørger på fuld skrue og laver ikke andet end at sende uopfordrede og opfordrede ansøgninger afsted. Jeg knokler alt, hvad jeg kan, men der har desværre ikke været held endnu, siger Christine, der trods det manglende job stadig er ovenud lykkelig.

For familien har aldrig haft det bedre. Og følger de eksperternes budget, er de gældfrie om 11 år. Noget de aldrig havde trpet.

- Det giver sådan en ro, vi har overskud til vores børn og kærlighed til hinanden. Jeg var jo ved at få nok, så jeg var ved at gå fra det hele. Men alle de tanker er jo fuldstændig væk. Vi er jo blevet så glade igen. Det har simpelthen betydet alt, at vi har medvirket, siger Christine til SE og HØR.

Sponsoreret indhold