Friede i "Luksusfælden": Nu er brylluppet sat på standby

Anne Mette og Bjarke kunne efter besøget fra \

Anne Mette og Bjarke kunne efter besøget fra "Luksusfælden"s eksperter se frem til at blive gældfri på tre år og fem måneder.

Foto: TV3

Fremtiden tegnede lysere for Anne Mette og Bjarke fra Thisted efter "Luksusfælden"s eksperter forlod parret med en ny plan for deres økonomiske fremtid. 

De økonomiske eksperter Carsten Linnemann og Louise Frost krævede blandt andet, at forældre-parret til to kvittede smøgerne, droppede fastfood og lagde de mange impulskøb på hylden. 

Og da SE og HØR taler med 28-årige Anne Mette, efter programmet er blevet sendt, fortæller moderen til to også, at hun og Bjarke overholder det nye budget til punkt og prikke - næsten da. 

Anne Mette afslører, at det ikke er lykkes hende og Bjarke at kvitte smøgerne helt. I "Luksusfælden" blev det fortalt, at Bjarke røg to pakker cigaretter om dagen, mens Anne Mette røg en enkelt. 

- Vi har selvfølgelig stadigvæk planer om at stoppe, vi er heller ikke kommet op på det samme, som vi var før. Men vi ryger da stadigvæk, fortæller Anne Mette til SE og HØR. 

I programmet så vi også, at Bjarke og Anne Mette drømte om et bryllup i 100.000 kr.-klassen.

Ganske rørende friede Bjarke også til Anne Mette for åben skærm, og til sidst i programmet fik den kommende brud da også en brudekjole som "belønning" for, at de havde fulgt eksperternes anvisninger.

- Bryllupsplanlægningen er gået lidt på standby. Vi har snakket med kommunen, og vi kan ikke blive viet på rådhuset, fordi det vil påvirke vores økonomi. Det vil komme til at gøre sådan, at Bjarke han skal forsørge mig og så vores to børn. Jeg er på uddannelseshjælp. Hvis vi bliver gift, så skal Bjarke stå med det hele, og det kan ikke lade sig gøre, forklarer Anne Mette. 

- Når jeg har fået et arbejde, og jeg er sikker på, jeg har noget fast at lave, så tager vi den derfra, fortæller hun om parrets bryllupsplaner. 

Udover at få økonomien på ret køl, føler Anne Mette også, at eksperterne har hjulpet på parforholdets dynamik. 

- Det har betydet, at vi kan snakke om ting nu, at vi ikke skændes over penge længere, skændes over, om der er penge til den ene, til det andet eller til det tredje. Det viser bare, at vi holder mere sammen nu, end vi gjorde før, fortæller Anne Mette. 

Moderen til to fortæller, at hun og Bjarke allerede har fået tre kreditorer ud af verden, og hun glæder sig til at spare op til drømmebrylluppet. 

Hun garanterer, at hun ikke kommer til at låne penge, så drømmebrylluppet kan finansieres.

- Det nægter jeg simpelthen, slår hun fast. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close