Reality Awards 2019: Hvem skal vinde for "Årets Bitchfight"?
Der har været masser af guf til de dramahungrene realityfans, hvis man tager et kig på de programmer, der er blevet vist på de danske TV-kanaler i år.
Derfor er der også hele seks nominerede bitchfights i kampen om at blive "Årets Bitchfight", når Reality Awards 2019 bliver afholdt den 11. januar.
Sarah Louise vs. De andre Forsidefruer
(Foto: TV3)
Den seneste sæson af "Forsidefruer" var en lang fight mellem Sarah Louise Christiansen og de andre forsidefruer.
Det var ofte svært at finde hoved og hale i, hvad der egentlig var sket mellem pigerne, da mange af tingene skete, mens der ikke var kamera på.
Samtidig føg det med beskyldninger på sociale medier og på pigernes blogs.
I sidste ende endte det med, at Sarah Louise forlod "Forsidefruer" - Formentlig for evigt.
Gunnvør vs. Janni - "Forsidefruer"
(Foto: Peter Grosen, Kaspar Wenstrup)
"Forsidefruer" bød generelt på masser af drama i år, og som altid var der kamp mellem fruerne.
Janni og Gunnvør i VILDT skænderi
Carsten vs. Eva - "Gift ved første blik"
(Foto: DR)
Det startede ellers så godt, da Carsten og Eva blev smedet sammen i "Gift ved første blik".
Men så gik det ellers ned af bakke, og på parrets bryllupsrejse gik det helt galt.
Det udviklede sig til et skænderi af de større, og i sidste ende endtet parret med at blive skilt ret hurtigt efter deres første bryllupsnat.
Carsten skred fra Eva, fordi hun var "syg"
Türker vs. Drengene - "Robinson Ekspeditionen"
(Foto: TV3)
Der var masser af skænderier i årets udgave af "Robinson Ekspeditionen", men det stak helt af, da Türker i løbet af ekspeditionens sidste dage fik nok af de andre drenge.
- Nu vil jeg fandeme have taletid! Nu har jeg holdt mig i 36 dage uden at hæve stemmen. Nu har jeg kraftedeme fået nok. Okay? Nu vil jeg sgu snakke færdig, raste Türker i programmet.
Det var specielt de resterende drenge, som Türker havde set sig sur på.
Mathias vs. William - "Ex on the Beach"
(Foto: Discovery Networks)
Der var drama i luften, da Mathias Severinsen vendte tilbage til "Ex on the Beach"-villaen.
I mellemtiden havde William nemlig hygget sig med Caroline, og det skabte drama med det samme.
- Du har fucket med en alfahans dame, råbte Mathias blandt andet.
Janni vs. Rikke Chili & Caroline Petersen - "Divaer i Junglen"
(Foto: TV3)
"Divaer i Junglen" var en stor bitchfight mellem de seks realitykvinder, der var med i Ecuador.
Men specielt fighten med Janni Ree på den ene side og Rikke Chili og Caroline Petersen på den anden side tog kegler.
Men det var ikke kun i programmet, at pigerne ikke kunne med hinanden. Efterfølgende fløj beskyldningerne om ørerne på alt og alle på medier, blogs og sociale medier.