Linses far er død: Jeg lærte ham aldrig at kende
LÆS OGSÅ: Linse Kessler: Opkaldt efter kommunist
På gensyn Daddy.
– Jeg husker ham fra min unge barndom, et par “hej” på Bryggen igennem ungdommen, og så mødtes vi i Torremolinos i 2018. Vi var hverken Father eller Daughter of the year, men jeg er glad for, at vi fik krammet hænder, inden du smuttede i forvejen, lyder den kærlige hilsen fra Linse Kessler til sin nu afdøde far på Instagram.
Hun levede det meste af sit liv uden Ole.
– Min far har ingen plads i mit liv. Det er bare sådan, det faldt ud, skriver Linse i sin bog “Linse – Jeg gør, hvad jeg vil”.
Værthusbarn
Da Linses mor, Mopper, mødte Ole arbejdede han som typograf på Berlingske Tidende. Udover det kreative job, var han også vild med værthuse. Det fortsatte, da datteren Linse kom til verden.
– De første otte måneder af mit liv boede jeg derfor på et spædbørnshjem i Lyngby, hvor Mopper kom ud og gav mig flaske. Hun har fortalt mig, at min far ikke rigtigt gad mig, han ville hellere feste på de lokale værtshuse. Dem var der mange af på Bryggen, skriver Linse i sin bog.
Mopper blev også draget af værthusene, og Linse kalder sig selv et værtshusbarn. Det betød, at der hverken var faste spisetider eller sengetider.
– Man kunne altid se, hvem værtshusbørnene var på legeren, for vi skulle aldrig skynde os hjem til aftensmad kvart over seks. Det skulle de andre. Sommetider løj jeg og sagde, at jeg var nødt til at løbe, for jeg skulle hjem og spise.
Linse skulle dog kun ned på bodegaen Haraldsborg, hvor hun fik en skilling til at købe mad på grillbaren. Derefter blev hun fulgt hjem i seng, men det betød ikke, at Mopper og Ole blev i lejligheden.
– Hvis jeg vågnede omkring midnat, var der tomt i lejligheden. Hun og min far var gået i byen, mens jeg lå og sov. Så løb jeg i min natkjole ned på værtshusene for at lede efter hende. Sommetider kunne jeg ikke finde hende. Så var de måske suset videre til Vesterbro. Men jeg havde ikke så meget lyst til at gå hjem, så i stedet gik jeg ind på vaskeriet under Hotel Sonne, bliver der fortalt i bogen.
Fædre findes ikke
Da Linse var otte år flyttede hendes far, og siden da har hun kun haft sporadisk kontakt til ham.
– Når jeg siger, at min far ikke findes i mit liv, er det fordi, jeg ikke har mange minder om ham. Jeg så ham ikke meget. Jeg gik i børnehave på Thorshavnsgade på Bryggen, og engang glemte han at hente mig – endda på min fødselsdag.
– Mopper blev stiktosset på ham. I dag er jeg ikke længere sur på ham. Jeg har aldrig lært ham at kende, og han har heller ikke virket interesseret i mig. Sådan har det også været for min datter Stephanie. I vores familie er fædre nogen, der ikke er der, meldte Linse ud for mange år siden.
Det er alligevel med kærlige ord, hun siger farvel til sin far.
– Du levede livet Daddy, din guitar og din dejlige sangstemme, du spillede trusserne af damerne din charmør, du jammede med de største, John Mogensen, Lille Palle, rundt på de brune beværtninger på Christianshavn og Bryggen og Vesterbro.
– I går blev der spillet og sunget alle dine yndlingssange, danske, svenske og engelske, mine søstre synger guddommeligt, det gør jeg IKKE, men det var lige meget, du og vi fik en smuk afsked. God rejse din høje flotte Mand, lyder den sidste besked fra Linse til farmand.