Kendte28. februar 2023

Linse Kessler i sorg: Far er død

"Familien fra Bryggen" stjernen har mistet sin far, der gik bort mandag aften
Linse Kessler har mistet sin far.
Linse Kessler har mistet sin far.
 Foto: Ritzau Scanpix

- På gensyn, daddy.

Sådan indleder Linse Kessler et opslag på Instagram, hvor hun samtidig afslører en trist nyhed.

Den 56-årige tv-personlighed har nemlig mistet sin far.

"Familien fra Bryggen"-stjernen fortæller selv, at faderen, Ole Luther Christiansen, tog sit sidste åndedræt mandag aften.

Han blev 84 år gammel, og Linse Kessler var forbi på hospitalet for at sige farvel, inden han gik bort, selvom de to ikke har haft verdens tætteste far/datter-forhold.

- Jeg husker ham fra min unge barndom, et par ‘hej’ på bryggen igennem ungdommen, og så mødtes vi i Torremolinos i 2018, skriver hun i sit opslag og fortsætter:

- Vi var hverken Father eller Daughter of the year, men jeg er glad for, at vi fik krammet hænder, inden du smuttede i forvejen.

Linse Kessler kalder videre sin far for en "charmør, der kunne spille trusserne af damerne" med sin guitar.

- Du levede livet, Daddy, skriver hun og fortæller, at faderen både nåede at blive gift seks gange i sin levetid, ligesom han nåede at "jamme med de største, John Mogensen og Lille Palle".

- I går blev der spillet og sunget alle dine yndlingssange, danske, svenske og engelske, mine søstre synger guddommeligt, det gør jeg IKKE, men det var ligemeget, du og vi fik en smuk afsked.

- God rejse, din høje flotte Mand, slutter tv-kendissen.

Ole Luther Christiansen efterlader sig udover Linse Kessler også to andre døtre ved navn Gitte og Tine.

Sponsoreret indhold