Familien fra Bryggen31. marts 2016

Fylder 50 år: Her er historien om hele Danmarks Linse

Hele Danmarks brystbombe, dyreven og Brygge-beboer Linse Kessler kan i dag fejre sin 50 års fødselsdag. Det fejrer vi på SE og HØR ved at fortælle hele hendes fantastiske historie – og ikke mindst vise billeder fra dengang, Linse var en lille spirrevip til i dag, hvor hun bryste sig af at have Danmarks største babser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linse_til_front.jpg
 (Fotos: All Over)

To liter dansk køleskabskold mælk kan der være i hvert af Linses svulmende bryster.

Med Nordeuropas største bryster har Linse Kesslers forparti skabt Bryggen-pigen en karriere, hvor babserne altid har været i øjenhøjde.

I dag kan Bryggens ukronede bryst-dronning så fejre sin 50 års fødselsdag – og det fejrer vi på SE og HØR ved at fortælle hele hendes fantastiske historie – og vise billeder af Linse fra dengang, hun var lille pige, og til i dag.

Hvis man siger Kessler, så tænker man straks bokser, Bryggen og bryster.

Kessler-familien blev for alvor sat på kortet, da Mikkel Kessler i 1998 indledte sin succesfulde karriere som bokser, og med 46 sejre ud af 49 kampe kan man uden tøven sige, at Mikkel Kessler er én af Danmarks største sportsikoner.

Imens Mikkel Kessler indtog bokseringen i kanonfart, indtog storesøster Linse de danske medier med sine store bryster mindst ligeså hurtigt.

Linse Kessler er oprindeligt døbt Lenina Christiansen. Navnet Kessler tog hun til sig, da kendiskarrieren begyndte.

Den hele begyndte så småt, da hun i 1999 medvirkede i TV-dokumentaren ”Extrem”, hvor der blev sat fokus på hendes mere end velvoksne brystparti. Hendes bryster blev på daværende tidspunkt kaldt for "Danmarks største".

De blev senere opgraderet til ”Skandinaviens største bryster”, da hun fik opereret ikke mindre end 1600 ml i hvert bryst. Men den æstetiske titel var ikke nok for den barmfagre kvinde.

I 2010 fik Linse 2000 ml i hvert bryst, hvilket gav linselusen Nordeuropas største brystparti – og det svarer til en triple K i bh-størrelse. Linse fik i 2015 sin syvende brystoperation, men for første gang i sit liv har Linse valgt at gå ned i størrelse.

Hvor ”små” de to puder er blevet, er endnu uvist. Derudover har Brygge-pigen fået fire ansigtsløftninger – og hendes udseende har forandret sig en del med årene.

Du kan se alle billederne af Linse i det store galleri nederst i denne artikel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/linse_som_lille.jpg

Linse er mor til datteren Stephanie Karma Christiansen. De to udgør sammen med mormor Mopper hovedpersonerne i hvad der er endt med at være én af Danmark allermest populære reality-serier.

Tatoveringer, smøger, hunde, groft sprog og lebbe-Lone-latter er kendetegnet for TV-serien ”Familien fra Bryggen”, som har brilleret på dansk TV i hele ni sæsoner.

De tre hovedpersoner Mopper (mor-Ann), Nogge (Linse) og Geggo (Stephanie) viser deres skøre Bryggen-liv frem for danskerne, og det går aldrig stille for sig.

Udover at skabe humoristisk stemning i danskernes stuer som reality-person, så er Linse også forretningskvinde.

I 2008 åbnede hun således en stripklub i Nyhavn ved navn ”Copenhagen Redlight”. Den fik dog en hel del modvind, da Ekstra Bladet i 2012 beskyldte stedet for at ”drugge” gæsterne. I 2013 gik ”Copenhagen Redlight” konkurs og lukkede.

Linse har også en tattoo-forretning og har tidligere haft en skønhedsforretning ved navn Linses Lounge.

Du kan se alle billederne af Linse i det store galleri nederst i denne artikel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/linse_som_lille_2.jpg

En ung Linse sammen med datteren Geggo. Foto: All Over

Da Linse som 25-årig blev gravid med sin daværende kæreste, var det ikke planlagt.

Linse valgte alligevel at beholde barnet, fordi hun kort forinden allerede havde fået en abort. Geggos far Sonny brugte det meste af sin tid på at ryge hash, og kort efter fødslen smed Linse den hash-rygende far på porten.

For at beskytte Geggo mod sandheden, fortalte hun ikke om fadderens massive stofmisbrug. Men da Geggo var 11 år, røg han på hospitalet efter en overdosis, der var tæt på at slå ham ihjel. Han fik dog kæmpet sig tilbage til livet, og i dag bor han med sin kone i Thailand, hvor han eftersigende skulle være stoffri.

Du kan se alle billederne af Linse i det store galleri nederst i denne artikel.

40 smøger om dagen, hunde der gør og humor som ligger helt oppe under loftet.

Sådan lever Linse i sin lejlighed på Amager sammen med hundene Chino og Jytte. Linse er opvokset på Bryggen med Mikkel, Mor-Ann og stedfaren Ole Kessler.

Stedfaren var medejer af det velkendte værtshus Haraldsborg på Islands Brygge, som man ser mor-Ann besøge ofte i ”Familien fra Bryggen”. Det var her, han mødte Linses mor Ann Patricia Christiansen, og senere kom så både Linse og Mikkel Kessler til verden.

Linse Kessler så dagens lys for første gang i 1966. hendes far, som var kommunist, var sikker på, at Mor-Ann ventede sig en dreng, hvilket man kun kunne spå om, da scanningsbilleder endnu ikke eksisterede.

Linses far havde besluttet sig for, at sønnen skulle hedde Lenin efter den berømte sovjetiske statsleder. Og da det viste sig, at Linse var en pige, lavede han bare navnet om til Lenina.

- Min far sagde, at Lenina var russisk slang for 'lille skat'. Men han sagde så meget lort. Det kan lige så godt betyde bonderøv, har Linse tidligere sagt til Søndagsavisen.

I dag har Linse slet ingen kontakt til sin far. Han siger hende ikke en skid, som hun samtidig forklarede avisen.

Du kan se alle billederne af Linse i det store galleri nederst i denne artikel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/fight_night_vm-boksestaevne_nov_04_kw.jpg

Linse Kessler har troligt fulgt sin bror Mikkels boksekarriere. Her ses hun til Fight Night VM-boksestævne i november 2004. Foto: All Over

Mikkel Kessler, der kom til verden 13 år senere, har – på nær af første sæson af ”Familien fra Bryggen” – holdt sig fra kameraets skarpe linse.

- Mikkel er modsat os. Han kan ikke fordrage kameraer. Han går foran kameraet, hvis det er hans job. TDC-reklamen, pressemøder i forbindelse med boksning og den slags. Han har det stramt med det. Han er ikke glad for det, sagde Linse Kessler til Ekstra Bladet i forbindelse med et interview om ”Familien fra Bryggen”.

Selv om Linse i modsætning til brormand ikke har delt håndmadder ud i en boksekamp, så har den hårdtslående bryggepige haft sine kampe uden for ringen.

For på trods af sit image som den dyreelskende reality-person, så står både hashsmugling, vold, overfald med kniv, trusler mod vidner og ulovlig indtrængen på Linses straffeattest.

Du kan se alle billederne af Linse i det store galleri nederst i denne artikel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/linse_maj_2012.jpg

Linse fortæller gerne åbent om sit liv på Bryggen. Og hun inviterer også gerne pressen med indenfor. Foto: All Over

Sammenlagt har Linse brugt syv år af sit liv i fængsel. Hun indrømmer, at hun har et stort temperament, men noget af tiden bag tremmer tog hun for at beskytte datteren Stephanie.

For eksempel var den dom, hun fik for at stikke en kvindelig bekendt ned, noget hun havde planlagt ganske nøgternt.

- Jeg kom sammen med en rocker og kunne ikke komme af med ham. Han ville ikke lade mig være. Hun havde blandet sig og gjort sagen meget værre, så jeg slet ikke kunne komme af med ham. Men så ... stak jeg hende simpelt hen ned for at komme væk, forklarede Linse i 2012 til Femina.

Linse havde endda rådført sig med en sygeplejerske, så hun vidste, hvor hun kunne ramme pigen, så overfaldet ikke blev fatalt.

- Jeg tænkte: Hun skal bare ikke dø. For der var jo en plan med det: Jeg skulle være væk i et stykke tid, så jeg var "ude af øje, ude af sind" for rockeren. Når jeg så kom ud igen, kunne Stephanie og jeg have et dejligt liv for os selv i fred. Planen lykkedes. Jeg smilede faktisk, da jeg gik ind i politibilen med håndjern på. Jeg havde sørget for babysitter og alt, fortalte Linse i det følelsesbetonede interview til Femina i 2012 og forklarede, at hun endda selv ringede til politiet efter overfaldet.

Når man som eneste kvinde i Nordeuropa render rundt med et brystskål på 3xK, så får man masser opmærksomhed fra mændene.

Linse har aldrig været bleg for at fortælle, at hun da også har været lidt af en bandit, når det kommer til det andet køn. Særligt trænede mænd med tatoveringer har interesse, og Linse har indrømmet, at hun har haft svært ved at være en god kæreste.

- Jeg har aldrig været trofast, før jeg mødte min tidligere kæreste. Jeg har altid været en værre én, fortalte Linse i interviewet med Femina.

Du kan se alle billederne af Linse i det store galleri nederst i denne artikel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/her_med_sin_hund_chino_22_07_2010.jpg

Linse sammen med sit guld: Hunden Chino. Foto: All Over

Selv om Linse de sidste mange år har været fast inventar på de danske TV-skærme, så har man ikke set Linse sammen med en kæreste.

Linse har før udtalt, at de kærester, hun har haft, gerne vil være private, og derfor har Brygge-pigen sjældent snakket om kærligheden på TV.

Kærligheden har datteren Geggo været mere flittig til at vise frem på TV-skærmen.

Hun har siden 2014 dannet par med Cengiz sdf, der har en slikbutik på Bryggen – lige over for hvor Linse bor.

I januar i år kulminerede deres kærlighed, da Geggo fødte parrets første barn, en velskabt datter ved navn Alba.

Og det er bestemt ikke kun de nybagte forældre, der er stolte over den nye Brygge-boer. Også mormor Linse er ved at revne af stolthed over sin nye titel og sit nye barnebarn.

- Forleden dag blev mit skønne barnebarn 4 uger. Hun gør mig blød som smør, og jeg knuselsker hende så højt. Albamus, jeg er så glad og lykkelig for at du er kommet til verden, og jeg glæder mig helt vildt til at vi skal hygge og opleve en masse sammen.

- Endnu engang tak tak tak Geggo og Cengiz. Og en vidunderlig dag til jer alle derude, skrev mormor Linse som kommentar til et billede af Alba, som hun lagde på sin Facebook-profil i begyndelsen af marts.

Vi ønsker Linse STORT tillykke med den nye titel – og ikke mindst de 50 år.

Du kan se alle billederne af Linse i det store galleri herunder:

Linse Kessler - billeder fra hendes liv

Sponsoreret indhold