Reality19. oktober 2021

Kendistvist: Dansk komiker overrasker i "Luksusfælden"

Anders Stjernholm dukker pludselig op i ugens afsnit af "Luksusfælden", fordi han har noget tilfælles med gældsramte Nicolai fra Slagelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lf_slagelse_02_03.jpg
 Foto: NENT

I Slagelse bor danske Nicolai og hans britiske forlovede Abigail. De to har kendt hinanden i snart ti år, lige siden Nicolai på en studietur til London mødte Abigail.

Teenageforelskelsen er nu blevet til et seriøst forhold, og Abigail har taget turen over Nordsøen for at flytte sammen med sin Nicolai.

Men Nicolais elendige økonomi truer lykken. Abigail er træt af at agere mor for Nicolai. Hun knokler for at spare penge sammen til parrets drømmebryllup, mens Nicolai sidder derhjemme og spiller Playstation.

Parret drømmer om det helt store slotsbryllup, men så længe Nicolai ikke bidrager, har det lange udsigter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lf_slagelse_02_01.jpg
 Foto: NENT

Foto: NENT

Men det ulige forhold er ikke det eneste, parret kæmper med. For Nicolai kæmper med en svær ADHD-diagnose som hindrer ham i at finde et arbejde, fastholde det og blive en ansvarlig kæreste. Abigail anerkender diagnosen og Nicolais udfordringer, men mener også, at han indimellem bruger sin ADHD som undskyldning for ikke at tage sig sammen.

Hvis Nicolai skal have enderne til at mødes i sin økonomi, så er han nødt til at få en velfungerende hverdag, hvor han arbejder.

Derfor har ”Luksusfælden” i denne uge allieret sig med komiker Anders Stjernholm, som er ambassadør for ADHD-foreningen. Udover at være komiker og journalist, har han også selv ADHD.

- Hvor mange timer om dagen er du foran skærmen, og hvor mange er du ude at motionere, lægger Anders Stjernholm ud, for han ved, at det er vigtigt for Nicolais hjerne også at komme ud at røre sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lf_slagelse_02_02.jpg
 Foto: NENT

Foto: NENT

- Skærmen er en reaktiv aktivitet, superdejligt og nemt, der er intet koncentrationsbesvær, når man sidder der. Du er nødt til at tage nogle proaktive valg. Komme ud at motionere, så du ved, at hovedet får noget ro, og det kan ende i noget fokus. Du skal budgettere anderledes med din tid og dit mentale fokus, forklarer Anders Stjernholm.

Ordene giver god mening for Nicolai, der gerne vil ud af kontanthjælpen og i gang med et flexjob.

- Det er spændende, at en anden, der er succesfuld og har de samme udfordringer, som jeg har, kan sige: ”Hey, det kender jeg godt, det er ikke dig, der er underlig, dum eller ikke god nok”, som jeg må erkende, jeg er rigtig god til at fortælle mig selv, siger han.

Men for at det skal lykkes at fastholde et job, er der en vigtig parameter, fortæller komikeren:

- Det er nødt til at være noget lystbetonet for Nicolai.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders-stjernholm.png
 Foto: Nordic Entertainment Group

Anders Stjernholm. Foto: NENT

Men kan det overhovedet lykkes at få firkantede pengesager og råd om stram styring og vedholdenhed til at matche Nicolais hjerne, der er impulsiv, overophedet og konstant på arbejde? Og er der grænser for, hvor tålmodig Abigail kan være?

Find ud af det i "Luksusfælden" på TV3 klokken 20 eller nu på Viaplay.

Se klip fra Anders Stjernholms gæsteoptræden i programmet her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold