Reality18. januar 2018

Irina taler ud om mandens alkoholmisbrug

Irina Babenko fortæller nu, hvorfor hun valgte at blive sammen med Morten Brangstrup Olsen, selvom han havde udviklet et alkoholmisbrug
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/irina-13012018.jpg
 Foto: All Over Press

I sidste uge kom det frem, at Irina Babenko og Morten "Faustix" Olsen var gået fra hinanden.

Årsagen var, at Morten havde et alkoholmisbrug.

Nu taler Irina ud om, hvor hårdt det har været for hende at være i et forhold med en alkholmisbruger.

Det gør hun i et nyt blogindlæg.

Her fortæller hun, hvordan det var at leve med Morten og hans alkoholmisbrug, og hvordan det fik hende til at tvivle på sig selv.

- Det startede med at være 2 helt forskellige mennesker, når han var ædru og påvirket, men som tiden gik, blev det til den samme… og sommetider var jeg i tvivl om han var blevet besat, for de ting, der kommer ud af deres mund er frygtelige! Det er alkoholen der snakker og det ved jeg nu. Det er næsten ikke til at tro, hvordan personen, som elsker dig og er sød ved dig og kærlig og betænksom, bliver til den helt modsatte og man begynder selvfølgelig at finde fejl ved sig selv – for det kan da ikke kun være dem, skriver Irina i blogindlægget.

Situationen gjorde, at Irina ikke kunne sove eller slappe af, og at hun hele tiden bekymrede sig.

I perioder troede hun, at hun var blevet skør.

Den tidligere realitydiva fortæller også, hvorfor hun valgte at blive med ham.

- Jeg valgte at blive med ham og sørge for, at han blev god igen, om det så betød, at jeg gik på kompromis med hvordan jeg selv havde det, for jeg ville jo gerne have at Allessia havde en far… men så kører den onde cirkel, som en del derude sikkert genkender, hvor jeg går i zombie-mode, for at klare dagene, fordi jeg sætter mig selv i sidste række. I de momenter, hvor jeg ikke var i zombie-mode, var jeg vred… vred over, at han tog min drøm om at have en familie fra mig, skriver Irina.

Hun kommer også ind på, hvorfor hun i første omgang valgte, at hun ikke ville tale om de problemer, der var i hjemmet.

- Jeg har simpelthen heller ikke villet åbne op omkring det her før overhovedet, selvom nogle perioder har været ren helvede og jeg ikke føler, at jeg gjorde andet end at græde og have ondt i maven. Jeg vil ikke leve i selv-medlidenhed og jeg ved ikke altid 100% om jeg gør det rette, men lige nu blev dette min beslutning og jeg er ikke på toppen, men jeg har det okay og det hele skal nok gå, skriver Irina.

- Jeg har forsømt min familie

Historien om Irina og Mortens brud startede fredag aften, da Morten Brangstrup Olsen valgte at dele et ærligt opslag på Facebook.

Her skrev han, hvordan hans alkoholmisbrug havde ødelagt familien.

- Jeg har forsømt mit forhold til Irina og Allessia og jeg vil gerne undskylde offentligt til mine to piger for min til tider forfærdelige adfærd og forsømmelse! Irina og jeg har valgt at lade os separere for nu og fortæller nu folket at vi ikke længere er sammen. Der er meget tillid der skal opbygges igen men er sikker på at vi kommer ud på den anden side som en bedre familie, skrev DJ'en. Artiklen fortsætter efter opslaget
Lørdag valgte Irina så selv at bekræfte, at hun ikke længere var sammen med Morten. - Jeg vil gerne bekræfte her, at Morten og jeg ikke længere er kærester. Som Morten selv er gået ud med offentligt, så har vores familie kæmpet med hans misbrug siden Allessia blev født. I kan forestille jer, at det har været hårdt og ulideligt sommetider, men jeg gjorde alt for at holde det hemmeligt. For hver gang håbede jeg, at NU blev det bedre, skrev Irina på Instagram. Artiklen fortsætter efter billedet
Irina og Morten har været sammen siden 2014. Sammen har de datteren Allessia. Det er dog ikke første gang, at de to går fra hinanden. Tilbage i 2016 var der også et brud mellem de to. Bruddet kommer kort tid efter, at Irina fortalte på sin blog, hvordan 2017 havde været et rigtigt dårligt år for hende.

- Året 2017 havde budt på en masse lessons, men I ain’t gonna lie… det var et hårdt år. Jeg startede 2017 med en abort, og fik en depression efterfølgende, som jeg er ude af nu. I 2017 føltes hver måned, som starten på en ny kamp af flere forskellige grunde. Mine angstanfald blev til en hverdagsting, men samtidig så var 2017 også året, hvor jeg kom af med min angst fuldstændig, skrev Irina på bloggen.

Her fortalte hun også, at forholdet til Morten Brangstrup knirkede.

- Mit forhold med Morten svingede op og ned, og jeg følte mig ikke længere tryg og glad i vores lejlighed på Vesterbro, skrev Irina.

Du kan se flere billeder af Irina i galleriet herunder

Irina Babenko

Sponsoreret indhold