Reality7 timer siden

Husker du? De største dramaer i dansk "Bachelor" og "Bachelorette"

Casper Berthelsen blev forladt i lufthavnen, Mette Sommer blev droppet af Kasper Skak, efter han havde talt om at stifte familie sammen, og mange andre dramaer har udspillet sig i "Bachelor" og "Bachelorette"
Peter havde læst en bog om forførelse, men Lissa havde intet pænt at sige om bejleren. Læs om otte andre dramaer i artiklen herunder.
 Video: TV 2

LÆS OGSÅ: "Bachelor"-Mette efter afvisning: Særligt én ting burde Kasper IKKE have sagt

Det skorter ikke på vilde klip, vanvittige øjeblikke, kæmpedramaer og selvfølgelig store følelser i de danske versioner af "Bachelor" og "Bachelorette".

Bliv mindet om nogle af de største dramaer i datingprogrammernes historie her.

Stort twist: De er to

Kvinderne havde i første sæson meldt sig til at date Danmarks første bachelor, Casper Berthelsen, men midt i sæsonen dukkede endnu en ungkarl op: Den tidligere ”Robinson Ekspeditionen”-deltager Jaffer Janjooa.

Han ankommer til chokerede, men jublende kvinder.

Jaffers ankomst fik Casper til at overveje at rejse hjem på grund af kontraktbrud.

Stripperdans

En måske endnu større overraskelse i første sæson af ”Bachelor” er, da Casper Berthelsen danser striptease a la ”Magic Mike”.

Og lad os bare være ærlige: Den havde ingen af os set komme.

Se videoen her.

Casper Berthelsen har forberedt en striptease a la "Magic Mike" for at overraske "Bachelor"-deltagerne. Og overraskede, det bliver de i dén grad.
Casper Berthelsen har forberedt en striptease a la "Magic Mike" for at overraske "Bachelor"-deltagerne. Og overraskede, det bliver de i dén grad.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Ups! Bachelorette spoilede

Et podcastmanuskript kom midt i sæson to af ”Bachelorette” op på første sæsons Mette Sommers Instagram-story, og det faldt ikke i god jord hos følgerne.

Her havde hun nemlig noteret flere ting, der endnu ikke var blevet vist på tv.

- Det beklager jeg, jeg tænkte ikke over, man kunne stoppe videoen. Det var en kæmpe brainfart. Jeg er ked af, hvis jeg har ødelagt din uge, beklagede Mette Sommer i en ny story på sin profil.

Casper Berthelsen efterladt i lufthavnen

Det gik umiddelbart ikke helt som hverken forventet eller håbet, da bacheloren Casper valgte at satse hele baduljen på Michaela og give hende sin allersidste rose.

Da det var ikke muligt for parret at sidde sammen i flyet, aftalte de at stikke hovederne sammen i Kastrup Lufthavn og sige farvel.

Men Casper ventede forgæves på Michaela.

Michaela fik Casper Berthelsens sidste rose i sæson 1 af "Bachelor". Bagefter gik det helt galt for parret.
Michaela fik Casper Berthelsens sidste rose i sæson 1 af "Bachelor". Bagefter gik det helt galt for parret.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

De skred midt i det hele

I sæson to af ”Bachelor” kom det som en overraskelse for alle andre end Sidsel Mohr selv, da hun i stedet for at bekende kulør og enten vælge at satse på Kasper Skak eller Philip Geisler Berg, trak sig helt ud af programmet.

I sæson to af ”Bachelorette” er Anders Egelund og Lissa Paustian kommet tæt ind på hinanden, da han også pludselig trækker stikket.

– Det har været enormt svært og udmattende, fortæller Anders Egelund om sin tid i huset.

Se øjeblikket, som berører Lissa dybt, i videoen her.

En anden, der forsøgte at skride, men blev overtalt til at blive, er Louise fra sæson et af ”Bachelor”. Kemien mellem hende og Jaffer var tydelig, men presset i huset, hvor alle dater de samme to mænd, var hårdt for hende.

- Jeg kan mærke, at det simpelthen bliver for meget for mig. Jeg tror simpelthen, hun (Michaela, red.) pressede mig til det yderste, hvor jeg ikke kunne mere. Det var det, jeg følte, sagde Louise dengang.

Læs mere her.

Jaffer får overtalt Louise til at blive. I sidste ende valgte han dog Bolette.
Jaffer får overtalt Louise til at blive. I sidste ende valgte han dog Bolette.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Den nok største exit af alle, må være i sæson to af ”Bachelorette”, hvor Lissa Paustian før tid besluttede, at det var Andreas Holm, hun ville have. Det betød, at hun uddelte sin sidste rose til ham længe før finalen og efterlod sine sidste mænd måbende til det, der skulle have været en normal roseceremoni, inden parret forlod programmet sammen.

De tre tilbageværende mænd følte sig som ”statister”, lød det efterfølgende.

I dag er Lissa og Andras ikke længere kærester.

Snydt!

Mette Sommer følte sig vældig sikker på, at hun ville få Kasper Skaks sidste rose i sæson to af ”Bachelor”. Men han endte som bekendt med at give den til Helena Witt, som han i dag har stiftet familie med.

Selv om Mette Sommer også er lykkelig med sin Krelle, var skuffelsen dog til at tage at føle på.

Især fordi Kasper netop havde talt om at stifte familie.

Læs mere om det her.

Mette Sommer i sæson to af "Bachelor", kort før Kasper Skak breakede, at hun ikke får hans sidste rose.
Mette Sommer i sæson to af "Bachelor", kort før Kasper Skak breakede, at hun ikke får hans sidste rose.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

Sponsoreret indhold