Reality19. maj 2021

Her er datoen: Nu vender ”Too Hot To Handle” endelig tilbage

Den første sæson af realityhittet havde premiere tilbage i april måned 2020, siden er der blevet optaget hele to sæsoner mere, og nu er ventetiden endelig snart forbi
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/too_hot_to_handle.jpg
 Foto: Netflix

Det fik muligvis mange millioner seere til at klappe i deres hænder, da det tilbage i januar måned blev afsløret, at realityshowet ”Too Hot To Handle” ville vende tilbage med ikke bare en, men hele to nye sæsoner.

Dengang var der dog ikke nærmere information om, hvornår seerne kunne glæde sig til igen at se ti unge og tiltrækkende mænd og kvinder slå sig løs på luksusresortet.

Men nu kan The Sun berette, at det bliver før, end vi aner det.

Allerede fra den 23. juni kan den anden sæson af Netflix-hittet streames, og denne gang lyder præmien på knap 50.000 dollars mere end i den første sæson.

Hvilket svarer til mere end 850.000 danske kroner.

De ti deltagere ved ikke på forhånd, ligesom i den første sæson, at det er ”Too Hot To Handle” de er med i.

I stedet er de alle blevet bildt ind, at de skal være med i et program med navnet ”Parties In Paradise”. Det lader desuden også til, at deltagerne ikke tjekker ind på det samme luksusresort som deltagerne i den første sæson.

Det bliver derfor spændende at se, hvordan de ti nye mænd og kvinder reagerer, når den velkendte ”Lana” lyser op og fortæller, hvad der helt præcist skal ske.

Slut med kys og knald

Den første sæson af Netflix-succesen havde premiere tilbage i april måned 2020, og mere end 51. millioner husstande så med, da en uvidende gruppe flotte, unge mennesker blev fortalt, at de havde muligheden for at vinde en præmie på 100.000 dollars, svarende til knap 700.000 danske kroner.

Præmien kunne dog kun blive deres, hvis alle formåede, hverken at kysse eller knalde. For så ville præmien gradvist blive mindre og mindre.

I starten af sæsonen vidste deltagerne ikke, hvor stor en ”bøde”, de ville skulle betale. Men som de fleste nok kunne gætte på forhånd, så fandt de alle sammen hurtigt ud af det, da de færreste havde styrken til at holde fingrene for sig selv.

Faktisk endte to af deltagerne, den 27-årige Francesca Farago og den 23-årige Harry Jowsey at løbe med en stor del af opmærksomheden, da de gentagne gange faldt i fælden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thth_108_unit_00752r.jpg
 Foto: Ana Cristina Blumenkron/Netflix

Harry Jowsey og Francesa Farago blev parret, der løb med al opmærksomheden i den første sæson. Foto: Ana Cristina Blumenkron/Netflix

Kærligheden varede da også ved, efter de to vendte hjem fra luksushotellet, og parret nåede endda at blive forlovet under et zoom-opkald.

Det skulle dog vise sig at blive en kort forlovelse for de to unge realitystjerner, der allerede måneden efter kunne annoncere, at de havde valgt at bryde deres forhold.

Sponsoreret indhold